Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
nu ladet Sveriges folk se al den urimelighed, indfulhed og
uærlighed, som Sverige har maattet dragés med fra Norges
side under de sidste decennier.»
Nu har vi allerede tabt forstaaelsen af meningen bag
skjældsordene. Der mangler helt ethvert forsøg paa at vise
netop, at unionen havde noget maal i og for sig udenom en
tiltænkt gjensidig støtte for to nationers uafhængige udvikling,
et bevis saa meget mere nødvendigt som unionens historie
er helt fyldt af rivninger og af hindringer for de enkelte
landes uforstyrrede indre udvikling.
Men endnu er det dog et forsøg paa argumentering paa
almindelig mellemfolkelig retsgrund. Endnu kan der disku
teres. Seiv Edéns forsvar for vilkaarene har for at kunne
henvende sig til udlandet faaet en international rimelig form.
Det er først, naar vi kommer til de direkte opraab til sven
skerne, at den følelse, som drev udvi kli ngen op fra det Ramsted
ske regjeringsforslag til vilkaarene, skinner tydeligere igjen
nem. «Sveriges män, va k nen! Några ord i norska
frågan af en äldre berest svensk skandinav.» Det skulde
være en uhørt skam og skandale, om slige mænds ætlinger
var saa svækkede, at de ikke, om det krævedes, vovede at
optræde kraftig for at tugte en oprørt provins, som gjennem
sin dumdristige optræden vil ødelægge sin egen og broder
landets styrke, velfærd og virkelige uafhængighed. Leve
kongeriget Skandinavien. Ét folk (ét skriftsprog), ét par
lament.
Eller Carl Franc. En appell, 2. uppl. «Ser man da
ikke, at det her er spørgsmaal om noget andet end unionen.
Det gjælder Sveriges vel og ve uafhængig af unionen, som
er et underordnet spørgsmaal. Det gjælder, om svenskerne skal
erkjende sig beseirede, erkjende at have lidt et nederlag
frygteligere end det ved Pultava og mere skjæbnesvangert i
sine følger. Den direkte følge af dette nederlag er tabet af
prestigen, agtelse.»
Man kan sikkert i slige ord bedre tinde förklaringen til
den svenske opfatning end i de lange historisk-juridiske
afhandlinger. Der er handlet mere ud fra en følelse af
krænket—lad os sige stolthed end i overensstemmelse med
almindelige teoretiske opfatninger eller nøgtern overveielse
af det reelle, statskloge. Og følelserne har øiensynlig været
omfattende, de har faldt ind sammen med et tænkesæt i
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
