Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Kristensen Daa.
udmerket billede af hans mangeartede kundskaber og hans
interesse for alle samfundsspørgsmaal af betydning for vort
land. Seiv om adskillige artikler er skrevne af medarbei
dere, er Daa og «Granskeren» udtryk for én og samme tanke
gang, én og samme personlighed. Bladet og han er saa at
sige ét. Det er en række af vigtige opgaver, som «Granske
ren» i de faa aar 1840—43 vier er grundig og samvittigheds
fuld undersøgelse.
«For saa vidt vil Granskeren altid blive énsidig,» siger
Daa seiv i sin prospekt, «at den kun vil virke som de libe
rales blad, for fremadskridningen paa den grundlovsmæssige
bane.» Og hvad denne fremadskriden betyder, fremgaar af
Daas ytring, at der for at sikre et sandt konstitutionelt styre
intet antet raad gives end det, som er «befundet probat i
England, nemlig, at nationalförsamlingen, der hos os mere
end i noget andet land maa have fornlodningen for sig om
at være udgaaen af folket, sætter sig i et saa imponerende
forhold til den exekutive magt, at denne ikke vover at handle
uden i konsekvens af den af forsamlingen udtalte aand».
Daa har her allerede udtalt den politiske grundanskuelse,
som Sverdrup senere søgte at slaa fast i vort offentlige liv.
Det er ikke for intet, at Daa nævner England. Ikke
blot var det parlamentarismens hjemland, men Daa var i
det hele taget sterkt interesseret for engelsk aandsliv, en
entusiastisk beundrer af England. Han havde opholdt sig
der en tid paa sin statsøkonomiske studiereise, og hele hans
solide tankegang følte sig tiltrukket af den engelske karak
ter. I «Engelsk salt» driver ogsaa Wergeland gjøn med
Vinægers bestræbelser for at blive «entirely an engiishmam.
Med iver og omhu tog Daa sig af de forskjellige re
former i vort offentlige liv, som drøftedes just i disse aar
og tildels ogsaa gjennemførtes. Han er overalt aandsfrihe
dens talsmand. Og aandsfrihedens idé fandt han udtrykt i
vor grundlov. Med en pietet, der er ganske egte, fremhæver
han stadig, at den liberale fremadskriden maa kun ske i
overensstemmelse med grundlovens aand. Den kjærlighed
og stolthed, hvormed dåtidens nordmænd omfattede det
skriftstykke, der ligesom var tegnet for vor frihed, det aner
kjendte udtryk for for selvstændighed, er hos den nuværende
generation kun vagt tilstede. Det var imidlertid ikke bare
som symbol, grundloven havde stort værd, den tanke-
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
