Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne har han udtrykt saaledes:
Hjalmar Christensen.
som er denne rak modsat, nemlig at gjøre Kristiania til
Paris (!) og vor regjering til franske ministerier (!).»
Saa berettiget som det selvstyre, man oprindelig tildelte
bygderne, end kunde være, har det dog været bygdekommu
nernes voksende magt, der har ført udviklingen i vort land
i en retning, «rak modsat» Daas politiske grundanskuelse.
«Den gamle norske bonde, hvem vore skjalde og saga
mænd fremstillede som ideal, var en selvstændig mand, der
følte sit eget værd, og vilde have det respekteret. Han vilde,
efter det engelske ordsprog, have sit hus betragtet som sin
borg, hvori han kunde gjøre alt, hvad der ikke var hans
medborgere til skade. Fra denne mere aristokratiske aand,
hvor personen seiv betyder noget, udgaar det rigtige begreb
om frihed, der bestaar i at fordre visse bestemte rettigheder
for den enkelte borger eller det særskilte menneske. Ander
ledes er det derimod, naar under alles fuldkomne lighed
individet ikke seiv betyder nogen ting, naar enhver betrag
ter sig kun som et medlem af en stor masse. Her opstaar
ikke idéen om individuelle rettigheder. Men her fødes der
imod et andet begreb, som kun den med historie og filosofi
übekjendte kan forvexle dermed, nemlig majoritetens herre
dømme.» «Uagtet det er en meget almindelig begrebforvex
ling at førestille sig enhver demokratisk forfatning som libe
ral, lærer dog historien, at det er en af de groveste vildfa
relser.» «Det er ved historiens uimodsigelige vidnesbyrd
godtgjort, at der ikke sjelden under paaskyndelse af denne
idé (at frihed og majoritetsherredømme er ét) har været ud
øvet et grummere og mere barbarisk tyranni, end nogen
kristelig enehersker har villet og vovet. Den frihed, der ikke
som en herskende og underkuende trods, men som en be
skyttende og retfærdig grundsætning fortjener gode og for
standige menneskers kjærlighed, er alene den i Englands
og Amerikas tolerante love udprægede forestilling, der gaar
ud paa, at sikre enhver borger hans ret og at til
stede ham alt det raaderum og den bevægeligh ed,
der ikke gjør indgreb i naboens bedre ret.»
Daa er hos os en af de mest repræsentative forkjæmpere
for den skandinaviske bevægelse. Allerede i 30-aarene havde
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
