Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Krislensen Daa.
mark skulde tænke paa at erhverve sig et «principat eller
overherredømme i en skandinavisk forbundsstat».
Saa imødegaar Daa den paastand, at tanken om et skan
dinavisk forbund skulde være udgaaet fra «sværmere og dig
tere, der følte begeistring for denne store idé». Den er i
ethvert fald opstaaet hos intelligensen, ovenikjøbet hos prak
tiske mænd, som hylder den nationale énheds-idé «for at
opnaa flere af borgersamfundets største goder». «Hele sagen
er verdslig, ligesom al politik.»
Med beundring og megen forstaaelse betragter Daa den
tyske enhedspolitik, og han har et forbausende klart blik
for de veie, tyskerne snart skulde slaa ind paa: for at støtte
sin handel og industri maatte de tilsjøs og tillands blive
lige saa mægtige som England og Frankrige. Og de maatte
skaffe sig kolonier. Det fremtidige herredømme tilsjøs var
ikke mindst vigtigt: «Tyskland maatte altsaa erhverve sig
en statseenhed og ved de resurcer som denne frembød, en
flaade!»
«Disse anskuelser,» tilføier han lakonisk, «er ikke po
etiske, og jeg har aldrig seet dem fremsatte paa vers.»
Enhver tysker havde kunnet sige sig seiv grunden til de
franskes tidligere overlegenbed. «De franske vare altid op
traadt som eet, samlet, enigt og kraftigen ledet folk, hvori
mod aldrig mere end en del af de tyske stater paa en gang
havde mødt dem, medens de andre tyske enten havde iagt
taget en egennyttig neutralitet eller endog forrædersk slaaet
sig til fienden. Dette bedrøvelige og skjændige forhold vilde
altid gjentage sig saalænge ikke landet var forenet under en
stærk regjering. Thi hvergang en krig udbryder, ere der
altid tusinder af horgere, som vilde slutte fred paa de skjæn
digste betingelser.»
«Tyskerne have lært sin politik af Englands historie og
af dets storværker, de ville ikke lære den om igjen af dets
politikere og deres falskhed.»
«En virkelig politisk union af de tre skandinaviske lande,
Norge, Sverige og Danmark, som forpligter dem til at bistaa
hinanden i krig med et fælles hærvæsen og lader dem op
træde som eenhed imod alle andre magter, lover os de
samme fordele, der ovenfor er paaviste at være tyskernes
formaal.
Alene denne skandinaviske enhed er istand til at ydeos
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
