Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Foreløbig epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
uslukkeligt behov til i stadig større omkredse at orientere
sig; P. A. Munchs Det norske folks h istor i e har i aar
rækker været hans daglige brød, og hans studier i moderne
norsk historie er dybtgaaende. Herom fortæller ogsaa hans
forfatterskab; den anmeldelse, han som ung mand skrev om
Sars’ U dsigt, er efter Sars’ egen mening noget af det bedste
og grundigste, som er skrevet om den, og den afhandling,
han nylig har offentliggjort om Ueland og Jaabæk, er ved
det indgaaende kjendskab til emnet, det sikre overblik og
den klare myndige stil, et vegtigt arbeide inden vor poli
tisk-historiske litteratur. OgLøvlands videlyst har ikke stan
set ved fædrelandet og dets historie, i ældre aar har han
lært at læse de tre europæiske hovedsprog, og med stor flid
har han benyttet den adgang, han herved har erhvervet sig,
til at fordybe sig i mangfoldige udenlandske forhold, politik,
historie og national udvikling. Trods en udpræget, næsten
farlig virkelighedssans, som snarere frister ham til opportu
nistisk øieblikkelighed end til politisk ideologi, har man
derfor med glæde i hans store taler iaar kunnet fastslaa en
trang til at se sammenhæng og en evne til at følge store
linjer, som vidner om megen historisk kultur.
Den tredje af de mænd, som i denne tid fylder forgrun
den i den norske almenbevidsthed, er Arctander. Han er
en ganske anden type end baade Michelsen og Løvland, har
intet af den førstes behændighed og lidet af den sidstes
instinktsikkerhed. En steil personlighed, fuld af torner og
pigger paa alle kanter, følsom for hug ligevel, lidenskabelig
i sine antipatier, voldsom i angrebet, men kanske endnu
heftigere i forsvaret. Alt i alt en mand, som arbeider,
til han synker, samvittighedsfuld som ingen og uegen
nyttig som faa. Det har sikkert ikke faldt ham let at gaa
ind i Michelsens ministerium, thi ikke var det bare kom
plimenter, som tidligere var vekslet mellern disse to; ofte
havde Michelsen ærtet ham, ligesaa ofte havde han bidt paa,
og glemsomhed hører ikke til Arctanders feil. Naar han
alligevel loyalt bøiede sig ind under sin forrige modstanders
ledelse, saa var det ene og alene, fordi han brænder for sit
land, fordi han trods sit sterke sind dog evner at sætte sag
over person, og fordi han ansaa det for stridende mod sin
pligt at unddrage fædrelandet sin vældige arbeidskraft, og
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
