Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
Og fruen nævner de lavere insektarter, hvor hannen er
ganske lidet udviklet, eller hvor slet ingen han findes, bierne,
hvis drone maa ynkeligen omkomme, saasnart den har gjort
sin pligt for slegtens fortsættelse, og den stakkars lille edder
kophan, der «skjælvende opfylder sin eneste korte livsopgave og
derpaa spises af sin livsledsagerinde». Edderkophunnen er
sin races repræsentant, fluernes tilintetgjører og dødsfiende
(besørger altsaa ernæring og forsvar), mens hannen kun er
middel til befrugtning. Og saaledes videre fremdrager for
fatterinden eksempler i masser paa, hvorledes hunnen har
været og er livets bærende grundvold, der kun leilighedsvis
(ofte slet ikke) trænger nogen han. Og hun drager sine
slutninger deraf for kvinderne og besværger dem atter at
vorde, hvad de engang var.
Dersom kvinderne skulde finde «disse aarhundreder af
slaveri og skjændsel, lidelse og kval, smertelig uretfærdighed
og langsomt kvælende underkuelse for lange, saa maa de
bare tænke paa de geologiske tidsaldre, paa de millioner og
millioner af aar, i hvilke de svage, dvergagtige, parasitiske
hanner maatte føre kampen for tilværelsen mellem organis
merne, af hvilke de blev benyttede eller ikke benyttede efter
som deres herskerinde behagede», o. s. v.
Saaledes trøster forfatterinden kvinderne og tilraaber
dem mod og begeistring til gjenoprettelse af deres styrtede
herskertrone og til at frigjøre sig for alle lænker, de være
sig af roser, guld eller koldt jern.
Men med alle arter af lænker er kvinden nu bundet til
hjemmet, dette «dybeste, ældste, mørkeste, trægeste (?) sted,
mennesket kjender», og hendes første arbeide maa nu blive
at bryde ud af dette fængsel og gjøre «verden til sit hjem».
Og idet kvinden frigjøres for hjemmets lænker vil ogsaa
for barnet og manden en ny guldålder oprinde. Barnet vil
reddes fra hjemmets vanstel og manden fra hjemmets «hem
mende indflydelse».
Mand og kone vil blive lige i alt og begge faar sin (8
timers) arbeidsdag udenfor bjemmet, og gjennem denne ord
ning paatager fru Gilman sig ikke bare at «opretholde»
hjemmene, men endog at «forbedre» dern i en hidtil uanet
grad.
«Denne bog fremtræder ikke som en rasende billed
stormer, der vil ødelægge bjemmet», siger forf., «men som en
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
