Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Et interessant kunsthistorisk værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
brukt den samme metode og den samme kunstner som
monsignore J. Wilpert i sit glimrende nye værk over male
rierne i Roms katakomber. Og hun bar staat over maleren
og retledet ham for farvelægningen av hver enkelt sten i
mosaikmaleriet. Men saa er ogsaa resultatet blit likefrem
beundringsværdigt, av blivende kunstnerisk og videnskabeligt
værd. Man kan i virkeligheten si, det er først nu gjennem
disse gjengivelser at man overbode bar set mosaikkerne i
Santa Maria Maggiore.
Det sier sig seiv at et værk som denne bog maa bli
dyr. Den er utkommet bare i 500 eksemplarer (hos Duck
worth and comp. London), og hvert eksemplar koster £ 5
5 s., net, altsaa nær 100 kroner.
Det resultat som forfatterne er kommet til for selve mo
saikkernes vedkommende, efter en snart sagt enestaaende
samvittighetsfuld og mønstergyldig undersøkelse, forekommer
saa sikkert og alsidig begrundet, at det vel vil bli staaende
efter sine hovedsynsmaater.
De bar for det første godtgjort at det ledende tankemo
tiv i triumfbuens mosaikker, ikke, som hittil hævdet, er en
forherligelse av «Maria som Gudsmoder» i umiddelbar til
slutning til Tbeotokos dogmet, saaledes som kirkemøtet i
Efesus, fastslog dette i 431. Sin opfatning opsummerer de i
følgende sætning:
«Tankeindholdet i disse mosaikker er filosofisk:
Kristus, Logos, de profetiske aabenbaringers opfyldelse, for
jættet alle jordens folkeslag, antat av grækere og østerlæn
dere, men förkastet av jøderne. En tanke- og følelsesrække
som er karakteristisk for den tidlige kristendom, men som
avløstes av dogmatiske interesser i det femte aarhun
drede.»
Men indskriften paa selve buen: «Xystus til Guds folk»,
er ikke den bindende? Lægger ikke den mosaikkerne paa
triumfbuen til Sixtus den tredjes tid?
Ved sin nøiagtige undersøkelse har forfatterne vist at
denne indskrift umulig kan være samtidig med mosaikkerne,
den maa nødvendigvis være tilføiet bakefter. For den er
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
