Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: De to folkeafstemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
gjennem hele vor politiske historie i 19de aarhundrede været
særlig repræsentant for sparepolitiken. Naar jaerne er saa
eneraadende her, maa vi være berettiget til at slutte, at det
økonomiske ved sagen, kongelønnen, som har spillet saadan
rolle i debatten, i virkeligheden ikke har veiet væsentlig.
Det har været de politiske ideer, ikke skillingspolitiken, som
har været det afgjørende. Ogsaa i dette har det norske folk
1905 holdt høiere maal end ventet.
Undersøger man omvendt, hvor neierne havde sine ster
keste felter, finder vi et særlig udpræget centrum i Tele
marken, som over Sætersdalen (72 pct.) og heibygderne i
Lister og Mandal rækker frem til Kysten i Tveid og Søgne
og i Bjelland naar maksimum af neier med 95 pct. Paa
Vestlandet finder vi en række indre bygder fra Suldal, Har
danger, Voss, , indre Sogn og indre Nordfjord. Fra Nordmøre
fører enkelte nei-bygder over til det sterke intrønderske felt
(maksimum i Sparbu 74 pct. nei), som fortsætter paa en meget
karakteristisk vis netop i de inderste bygder i Helgeland,
Bindalen, Vefsen og Ranen. Gjennem øvre Guldalen kan
man sige, at det indtrønderske felt knyttes til Østerdalens
skarpt markerede.
Saa langt kan vi sige, at vi har bevæget os netop i det
gamle rene venstres kjernebygder: Telemarken, Sætersdal,
Hardanger, Indherred, Østerdalen. Det kan ikke efter den
geografiske udbredelse være nogen tvil om, at de republi
kanske stemmer paa landsbygden i Norge staar i direkte
afhængighed af denne politiske retning, ikke af høire eller
af vestlandsk moderat.
Først i Tromsø amt og i Østfinmarken kan man sætte
neierne i forhold til den eiendommelige nordlige social isme
udpræget i dr. Eriksens prestegjæld Karlsø med 83 pct.
neier og Egede-Nissens finmarksbyer 48 og 57 pct. (Ham
merfest er ikke med, 10 pct.).
Til nogen grad kan man vel tilskrive socialismen en
stigning i nei-procenten i enkelte industribygder i sammen
ligning med nabobygderne, som Eidsvold, Løiten-Romedal,
Røros. Men ligesom for byerne er dog overensstemmelsen
med omgivelserne regelen. Byernes nei-procent svinger i
det hele med amternes, det er ikke som man har ment en
enkelt mand, som har bestemt Kristiansands 50 pct. byen
614
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
