Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Anker: Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Vi raakes,» mumled han, «vi raakes.»
Nini Anker.
Nini Anker: Venner.
dem alle i sjælen, fandt veie ud, og de stimled om den
gamle mand, som endnu stod med luen i haanden.
Presten havde ment paa, at Ola havde været beruset
i begravelsen hendes Martine Vestgaarden . . .
Presten havde ment paa, at Ola var af dem, som tog
for mye til sig af det sterke, men Hans i Myra vilde bande
paa, at Ola var heller god til at taale mye brændevin og inte
havde været seet fuld i mands minde si’a dengangen han
tura barsel hos Per i Haugen; det blev femten aar til Sankte
hans, og Per i Haugen her stod kunde vidne, eftersom han
slos med ham ved samre anledning . . .
«Det var kulda, som slog sig paa han far i Martines be
gravels han blei skjælven.»
Og kvinderne ropte til Gammel-Hans, at det var nogen,
som havde slaat i presten en passasje om han Ola . . .
Hans Braaten stod og saa fra det ene ansigt i det andet»
ordstormen steg om ham, og det suste af mange lyd i hans
øre. Han folded hænderne om skindluen og tog et skridt,
saa han kunde se ned i den aabne grav.
«Du faar ha’ farvel, Ola,» sagde han,-—alle forstummed,
og de dødes stilhed bar den gamle mands.ord op i den høie
luft —» fra kameraten din. Vorherre faar trøte med regn
skapen. Berre kar og .berre jæger har aldrig staat indfor
himmerigs port, og dersom han Ola inte slepper ind, hokken
skal da bestaa?»
Han vilde sige mer, og hans læber bevæged sig. Men
hans blik gik did, hvor trætopperne stod tæt langs aasen,
og hvor himlen laa blaarifiet og skysplittet over aasranden.
Han nikked ind, hvor Gammel-Ola sad hos Vorherre og saa
ned i skogen, han kjendte paa tømmerveien over myra,
paa tiuren, som seiled over Dagkjern, paa elgkalven, som
patted kua paa røgen fra Stenbraaten, som steg ret til
himmels . . .
Magnus sagde:
622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
