Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Luftseilads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjarne Eide.
tilside alt, hvad de andre havde strævet med, og med et ord
skabte han noget, som før aldrig havde eksisteret, hverken
i den levende eller i den døde natur og heller ikke i noget
menneskes fantasi.
Dermed var opgaven iøst. Hjulet er det stadig fremad
rullende grundlag for den umaadelige udvikling, der er fore
gaaet ligefra den første klumpede vogn, trukket af mennesker
eller af halvtæmraede dyr, op til de moderne kjæmpeloko
motiver og automobilerne.
Og hele denne udvikling skylder vi, at der engang var
en mand, som gav en god dag i al erfaring og resolut
vendte naturen ryggen, for andetsteds at søge en hjælp, som
naturen negtede ham.
Noget lignende er vel tilfælde med sjøfarten. Kanske
her naturen delvis har kunnet tjene som model for det tæn
kende menneske. Muligens var en flydende tømmerstok den
første baad, muligens har andens svømmefødder tjent som
forbiilede for de første aarer, og disse hjælpemidler har
menneskene udviklet lidt efter lidt, og derved kan de være
kommet forholdsvis langt. Dette er muligt, men ikke nød
vendigt. Og rigtig fart i det hele kom der først, da den
første geniale sjømand reiste en mast paa sit skib og heiste
et seil paa den. Da bar det afsted med en uanet hurtighed
og lethed. Menneskene havde fra nu af blot at passe paa,
at kursen var den rigtige arbeide seiv det slap de.
Og jeg indser ikke, hvorfra denne første store matros
fik sin idé, om ikke fra sit eget hoved. Naturen omkring
har vel neppe givet ham et eneste eksempel paa en saadan
lokomotion. Og dog er det seilet, det er drivkraften for sjø
fartens udvikling helt til de sidste tider.
Naar jeg tror, at det har gaaet saaledes for sig med
disse ting, at man har famlet og prøvet længe, altfor længe
med det kjendte, førend endelig én vovede spranget ud i det
ukjendte og derved opnaaede paa sin maade det, som natu
ren allerede forlængst havde opnaaet paa sin, ganske ander
ledes beskafne maade saa er det fordi fremskridtets hele
historie viser den samme igrunden übegribelige tendens til
at hænge altfor længe igjen i den bløde myr af naturerfarin
ger og opsamlet arbeide, som vi gaar og vader i, istedetfor
resolut at gaa paa med nyt, der hvor nyt kræves.
Han lavede et hjul.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
