Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Luftseilads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjarne Eide.
har talt om, været mere fremtrædende end her. Til deres
undskyldning kan rigtignbk siges, at svælget mellem det, de
stod paa, og det, de vilde hen til, aldrig har været større
end netop her.
Som bekjendt var det brødrene Montgoltier, som opfandt
den første luftballon. Det var en varm luftballon. Den var
fyldt med almindelig luft og havde en aabning nedad og
under den gjordes et baal af halm. Herved opvarmedes luf
fen indi ballonen og den gik tilveirs med dem, der var
i gondolen. Jeg antager, at brødrene Montgolfier har blæst
sæbebobler i sin barndom. Det man der gjør, er netop at
blæse varm luft ind i smaa balloner, som straks gaar til
veirs. Men det var dog genialt, smukt og nydelig gjort af
brødrene paa basis heraf at gjøre den første luftballon. Men
feilen var, at man i ballonen straks saa det rette middel til
at erobre herredømmet over luftens riger. Man havde jo
«skibet», selve skroget, det gjaldt nu bare at sætte en pas
sende maskine ind i det. Man fulgte den gamle uheldige
tendens at tage kjendte ting, gamle opfindelser og flytte dem
over i nye omgivelser, hvor de ingenlunde hører hjemme.
Ligesom man før havde flyttet hjulet fra land ud paa
vandet, hvor det ikke passer, før man endelig opfandt pro
pellen, der er det for havet egentlige, specielle fremdrivnings
apparat, saaledes tog man nu dampmaskine, propel og ror
fra skibet, til hvilket de med rette hører som uundværlige
dele, og flyttede dem op i ballonen, i luften, hvor de, som vi
skal se, intet har at gjøre.
Vanskelighederne var store. Men takket være den
moderne videnskab og industri rned de uhyre hjælpemidler,
der staar til deres disposition, har man dog langsomt og
møisommeligt opnaaet nogle resultater, der vistnok kan være
af interesse for den rige enkeltmand, for hvem det hele er
en morsom sport, men som praktisk er uden nogensom
helst betydning. Jeg ser her bort fra den specielle betyd
ning, et luftskib, seiv saa mangelfuldt som de nuværende,
kan faa i militære øiemed.
Betragt bare et fotografi af en af de mest moderne «styr
bare», for eksempel Lebaudy’s sidste, der nylig har gjort en nok
saa lang reise efter bestemt, forud fastsat rute. Det er et
rent uhyre, et enormt, mørkt, tungvindt trold, saa stort, at
man paa et almindeligt billede næsten ikke kan faa øie paa
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
