Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Luftseilads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftseilads.
er fuldstændig lukket, vil trykket i de forskjellige retninger
ophæve hinanden, og det ydre resultat vil blive lig nul.
Hvis vi nu lader eksplosionen ske inde i en anden cylin
der, som er aaben i den ene ende, saa vil der ogsaa her
ske en pludselig udvikling af et enormt tryk inde i cylinde
ren, men denne gang vil trykket ikke blive ligestort i alle
retninger. Til siderne, hvor trykket støder paa cylinderens
vægge, vil trykkets virkninger ophæves, men derimod vil der
blive en meget stor forskjel paa det tryk, der virker mod
den lukkede ende, og det, der virker mod den aabne, hvor
eksplosionsgasen frit kan strømme ud.
Det store tryk, som pludselig virker mod den lukkede
ende indenifra, og som ikke ophæves Ved et Jignende tryk
i den anden retning, vil drive cylinderen afsted med stor
kraft og hurtighed og med den lukkede ende foran.
Denne nye drivkraft er intet andet end rekylkraften ved
geværer og kanoner eller den kraft, der driver raketten
afsted gjennem luften.
Vi kan derfor kalde det nye princip for luftskibe «raket
principet».
Mange tror, at raketten bevæges derved, at den udstrøm
mende gas ligesom «slaar» mod luften og derved driver
raketten fremover. Det er, som enhver, der husker sit pen
sum i fysik, ved, aldeles galt. Drivkraften er som sagt for
skjellen paa trykket fremover mod rakettens lukkede ende
og bagover mod dens aabne ende. Jo større denne forskjel
er, desto bedre gaar raketten. Og denne forskjel blir desto
større, jo lettere gasen kan strømme ud, jo mindre hindrin
ger der er for den, og aller størst vil den altsaa være i et
lufttomt rum, hvor end ikke luften hindrer.
Som man ser opfylder raketprincipet netop alle betin
gelser for det fremtidige luftskibs bærende og bevægende
kraft. Det er aldeles uafhængigt af luften, i den grad, at
det endog vil virke friest og bedst, hvor der ingen luft er
tilstede. Det søger ikke paa nogen maade støtte eller hjælp
i luften. Det er sig seiv nok.
Udformningen i detalj af dette luftskib faar vel överlä
des til de fremtidige opfinderes fantasi enten det saa blir
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
