Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
steder i senere tid. Ogsaa her ligeledes længst nord
gjælder det, at den naturlige tilvekst er saa sen, at menne
sket ikke kan tage ud over et vist ringe maal uden en til
bagegang for skogen, som meget vanskelig lader sig gjen
oprette igjen. Agitationen nu for en mere effektiv anvendelse
af værneskogsloven er utvilsomt berettiget. Men det er med
urette, at man skylder mennesket for ødelæggelsen af den
skog, man finder stubber efter i myrene høit tilfjelds. Og
saa den voksede her under en tidligere varmere tid, og det
vilde sikkert lønne sig lidet at plante furu nu en 300 meter
over skoggrænsen, om den engang trivedes der.
Men naar man fremdeles faar høre jammeren over, at
der nu tildags heller ikke fra de store veksterlige skog
trakter kan Jeveres andet end smaatømmer, pinder til
cellulosefabrikerne, istedetfor mastetømmer som i gamle
dage, saa maa der nu mindes om, at baade furu og gran
vokser adskillig hurtigere, Jægger mere træ paa sig aarlig,
en god tid, før de blir mastetrær, og at finansielt seet den
kapital, som kan bringes ud af dem i almindelig hugst
alder, vokser hurtigere med almindelig rentefod end værdien
af trærne paa roden i de mangfoldige aar, som maatte til,
før de naaede mastetræ-dimensioner. Naar saa kommer den
fuldkomnere udnytten af træet i sin helhed, som opnaaes nu,
saa behøver man ikke engang at tage hensyn til den over
ordentlige værditilvekst, som den fabrikmæssige tilberedelse,
helt frem til cellulose og papir, giver, for at indse fordelene ved
den hurtigere drift. Der er ingensomhelst grund til at
ønske sig tilbage til de gode gamle dage, da man drev mest
med rundtømmer, seiv om der var mastetrær iblandt.
Hvad det gjælder om, er, at skogens reproduktionsevne
ikke blir skadet og nationalformuen paa det vis varig ned
sat. Og da maa det vel siges, at endnu kan barskogen
i det hele vokse friskt paa omtrent samme omraade, hvor
der efter klagerne helt fra Peder Claussøns dage uafbrudt er
hugget mere, end der vokste til. Der gives vel en del dal
fører, hvor folk og fæ hindrer udhugget skog fra at vokse
til igjen, men saa mange steder er det sikkert ikke, hvor
den ikke vilde komme igjen, bare den fik være ifred.
Den nyvinding for nationalformuen, som maa sætles
som formaal, vindes ikke væsentlig ved at lade trærne staa
paa roden en del aar længere, men ved at faa trær til at
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
