Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens (anker.
givet for meget. Opover mod tjeldet er det anderledes, der
søger heller bosætningen nedover igjen, de øverste bygder,
som ofte er meget gamle, aftager i folkemængde. Sommeren
er for kort og veiene for lange. Det sidste kan og maa
rettes paa med bedre kommunikationer. Men vi kan ikke
skaffe høifjeldet varme nok. Og tager vi høifjeldet væk, blir
der ikke saa meget igjen endda af Norges store omraade.
Saa kommer til, at det er et sterkt isskuret land, som kun
har stumper af sammenhængende løst jorddække, som i
andre lande omvendt kun sjelden brydes gjennem af fast
tjeld. Seiv om alt det brugelig løse dække i lavlandet blev
taget under kultur, vilde det neppe blive mere tilsammen
end i Danmark, skjønt landet er nær 9 gange saa stort.
Det er derfor forstaaeligt nok, at Danmarks folkemængde er
9 gange saa tæt.
Der gaar sikkert megen overdrivelse med i begreberne,
naar det stadig er blevet talt om i de næringspolitiske
nytaarsbetragtninger, hvilke uhyre fremskridt Norge vilde
gjøre, om det drev sit jordbrug saa godt som det «lille»
Danmark. Som jordbrugsland er Danmark faktisk meget
større, og det skal knibe, om vi nogen gang kan naa det
igjen i agerareal. Og jordbund og klimat er bedre der. Men
det er jo ikke tvil om, at der ligger store vidder dyrkbar
jord ledig i Norge endnu. Og der er jo heller ikke tvil om,
at da den oversjøiske konkurrance nødvendiggjorde omlæg
ningen fra væsentlig agerbrug til væsentlig fædrift, blev
denne omlægning gjennemført med en ganske anden kon
sekvens og energi i Danmark om ikke andet saa af den
grund, at det var mere übetinget nødt til det end Norge,
som havde mere vekslende næringsveie at støtte sig til. Vi
har tydelig meget at lære endnu af det danske jordbrug,
«kultur og disciplin» i det udholdende jevne arbeide, den ratio
nelt gjennemarbeidede drift, den omhyggelige, nøiagtige be
handling. Interessen for det rationelle, videnskabelige jord
brug har ogsaa kommet til orde nu ved aarsskiftet ved stif
telsen af et fond hertil. Paa den anden side er det blevet
hævdet af «nationale» skribenter, at den eneste maade, hvor
paa det norske jordbrug kan reddes og udvandringen fra byg
derne til byerne og Amerika stanses, er netop at holde paa
det gamle bondestel, mest mulig fri for «dannelsesfarsotter».
Det gjælder at drive norsk nationaløkonomi som norsk
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
