Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marokko.
hjælpe ham ud af jødernes klør, det sendte ham artilleri og
bragte hans affærer paa fode igjen.
Man havde nu forstaaet, hvor farligt det var at vække
fremmedhadet. Hvis man erobrede flere oaser og yderligere
svækkede sultanens autoritet, vilde alt blive sat paa hovedet,
europæerne myrdet og sultanen jaget. Sort barbari!
Sultanens nominelle magt maatte ikke krænkes. Man
maatte benytte sig af hans svaghed, stille sig ved hans side,
forstrække ham med penge, faa sig överdraget de offentlige
arbeider, eksercere hans soldater. Paa den maade har
England skaffet sig magten i saa mange lande. Hvad liar
det at sige, at man lover den «aabne dør» for alle, naar man
opretter en bank, der betaler alle statens udgifter og kontrol
lerer alle dens indtægter? Hvad har det at sige, at man
lover de samme havne- og lodsafgifter for alle nationers skibe,
naar man bygger ud alle havne og trafikerer alle jernbaner.
Den, der staar for kommunikationerne og kreditvæsenet, er
herre over omsætningen. Og den, der har pant i en mands
jord, er hans hersker. Kjøbmændene giver den marokkanske
bonde 4—6 maaneders kredit og tager sikkerhed i hans avling.
I de muhammedanske lande er kjøbmanden en slags fyrste;
hvor kompetencegrænserne er svævende, er økonomisk magt
al magt.
Frankrige var kommen til enighed med Elngland, Spanien
og Italien. Behøvede man længere at gaa krogveie? Var
man ikke den rette arving? Den galliske hane mente, at
den kunde tilläde sig at gale. Englænderne vilde iet lignende
tilfælde gaaet diskret og behændig tilverks; i saadant er de
netop mestre. Men Frankrige kan ikke negte sig den for
nøielse at erklære for verden, at n u gaar det over Rubikon.
Man sendte til Marokko en stor og høitidelig ambassade,
eskorteret af en flaadedivision, man snakkede saa smaat om
et protektorat, man følte sig i det hele ovenpaa.
Hvem havde anet, at Tyskland skulde have den uhørte
dristighed at gaa til Marokko og sige: Dette skal der ikke
blive noget af, det sælter vi vor magt ind paa. Men hvad
gjør ikke en stor nation, naar det gjælder brødet. Den ene
nation kjæmper for sin fremtid, og den anden nation kjæmper
for sin fremtid. Nogen anden ret end den, der sidder i spyd
stagen, kan her ikke tænkes. Tyskland sætter nu Frankrige
klingespidsen paa struben og siger: Viger du ikke tilbage,
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
