Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Chr. E.: Den gammelkirkelige bekjendelse og nutidens prest i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. Chr. E
intellectus ikke forbudt de unge teologer, men som den eneste
normale metode for studiet vil man dog ikke kunne betragte
et saadant fornuftens offer. Tvertimod er ved den samlede
ordning af det teologiske studium den frie videnskabelige ret
ning anerkjendt som berettiget og normal, og deri ligger netop
det forfærdelige misforhold, at i prestegjerningen behandles den
praktiske gjennemførelse af denne retning som abnorm og
überettiget; feilen ligger ikke hos personerne, men i indretnin
gerne, i den modsigelse, som bestaar mellem förberedel
sen til presteembedet og læreforpligtelsen inden dette
embede. Med sedvanlig skarphed har allerede David Friedrich
Strauss pegt paa det uholdbare i denne tilstand. «Det teologiske
studium,» siger han, «som skal være midlet til at kvalificere
en mand til kirkens tjeneste, er netop den direkte vei til at
gjøre ham udygtig til den: skomagerbænken, skriverstuen,
og hvor man ellers er sikrest beskyttet mod videnskabens
indtrængen, er nutildags bedre forberedelsessteder for preste
embedet, end universitetet og seminariet.»
Men er det nu ønskeligt, at udviklingen tager denne
gang? at den teologiske ungdom udelukkes fra videnskabens
frie himmel og faar sin uddannelse i on rettroende preste
skoles kvalme luft? Nei, det moderne samfund kan ikke
indrømme slige ufrie mennesker nogen indflydelse paa det
indre liv, det kan kun betro sig til førere, som forkynder
religionens idealer i frit erhvervet overbevisning. Og kirken
seiv vikle være den, som tog mest skade af det; thi jo mere
den taber samfølelsen med aandslivets fremskridt, desto mere
synker den ned til at bli en betydningsløs antikvitet. Efter
min mening bør man heller ikke i teologien indsnevre studen
tens frie tænkning og forskning ved nogenslags skrankar,
ikke bearbeide ham ved noget kunstigl middel, hverken ved
«Bibelkmnzchen» eller andre omvendelsesforsøg, ikke kræve
nogensomhelst religiøse forudsætn inger hos ham, men kun
det sedelige alvor hverved ethvert menneske skal forberede
sig til sin livsgjerning.
Vil man altsaa ikkc omkalfatre det nuværende teologiske
studium, saa gjælder det at kurere sygdommen i den anden
ende og at skaffe presteembedet vilkaar, som staar i sam
klang med förberedelsen til det. Det kan synes underligt,
at man indlil den dag idag endnu ikke har slaaet ind paa
denne vei her i Tyskland, skjønt vi har oplysningstiden og
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
