Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
civile embedsstand og den industrielle verden.
rerne.
ker den borgerlige koefficient.
Den lyske og den franske officer.
stands ærcsbegreber og krigerske sindelag. som fuldstændig
har erobret universiteterne og høiskolerne og hesjæler den
Ved regimentet har aspiranten sin sikrcde kommando-
stilling ligesom el andet befal. Der kjender man ham, og
der aflægger han sin praktiske eksamen. Opholdet paa
krigsskolen har mere karakteren af et besøg. Det er den
praktiske side af uddan nelsen, som trækkes frem i forgrun
den. Og traaden slippes ikke ved officerseksamen. Enhver,
der har levet i en tysk garnisonsby, vil vide, hvordan det
ustanselig gaar løs med rekognosceringsridt, taktiske øvel
sesreiser, krigsspil, vinterarbeider o. s. v. Alle ofticerer faar
efter tur sclvstændige kommandoer under garnisonsmanøv-
I kaptein- og løitnantsklassen er det borgerlige element
afgjort sterkest. Men eftersom man stiger i graderne min-
» 55 kommanderende generaler. » » 2 —»—
Enkelte regimenter er «biirgerrein»e. Og fiere og flere
har sat sig for at blive det. Det er saa langt fra, at de mid
delalderske bestræbelser aftager i styrke. Dette er hvad man
kalder «Schuppungsprocess». Ikke mindre end 32 inf. reg.,
4 kyradserreg.. 7 dragonreg., 4 bussarreg. og 7 uhlanreg.
skal være komne ind paa denne vei. Her kan man tinde
brigadechefer, der er borgerlige; men deres regimenter sæt
ter sin ære i intet borgerligt navn at opvise.—Man kan sige,
hvad man vil om dette; men det giver en ensartethed i an
skuelser og en solidaritet, som ikke kan sættes høit nok.
«En stolt beskedenhed maa forbyde en at trænge ind i et
regiment, i hvis rammer han ikke fuldstændig passer.»
Den rolle, som autoriteten spiller i Tyskland, har «la
raison» i Frankrige. Og ingen erkjender anden magt end
sin egen raison. Det individuelle synspunkt, ens egen
fordel, ens egen nydelse er i alt det afgjørende. Der er ingen
kommanderen og ingen lystren. Allerede gutterne paa
skolebænken føler sig som messieurs; de vil seiv have kon-
93
Af 967 majorer . . er der 463 borgerlige.
» 189 oberslløitnanter . . . » » 76 —» —
» 218 oberster » » GOO’ 1 i
» 164 brigadegeneraler . . . » » 66 -» —
» 100 divisionsgeneraler . . . . . » » 17 –» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
