Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet en nevrose?
særlig til Tidsskrift for nordisk retsmedicin og
psykiatri, B. 111, s. 202 fig.
Selvom man imidlertid anskuer spørgsmaalet: «sindssyg
eller ikke sindssyg?» udelukkende fra lægevidenskabeligt
synspunkt, saa er man ikke over alle vanskeligheder for det.
Mangelen paa sikre grænser gjør sig ogsaa her følelig gjæl
dende, men faar dog ikke saa skjæbnesvanger en betydning,
som paa det retslige omraade. Ligesom den samvittigheds
fulde læge, naar han er i tvil, heller behandler en snigende
lungelidelse som tuberkulose, selvom han ikke er sikker paa,
at den er det, end han lader den brede sig uhindret, til den
hverken kan miskjendes eller behandles mere, saaledes be
handler sindssygelægen de mistænkelige sindslidelser for
saavidt de lader sig behandle som hørende til det sygelige
omraade.
Men der er noget andet, som den ikke sagkyndige van
skelig kan fatte rækkevidden af, og som ofte lader sindssyge
læren faa et præg af vilkaarlighed, skjønt forholdet er meget
enkelt og ogsaa ellers velkjendt i medicinen. Det er det, at
ikke alle sygdomstegn i alle tilfælde har den samme betyd
ning. En pludselig temperaturstigning med hurtig puls og
frysninger betyder ikke det samme hos et barn under en
skarlagensfeberepidemi, som det gjør hos en barselkone de
første døgn efter fødselen. Saaledes ogsaa med de sjælelige
sygdomstegn.
Alle sindssygelæger er enige om, at der er en betydelig
forskjel paa samme art sindssyge, alt efter deres afstamning,
nationalitet, opdragelse o. s. v. En af de farligste og lumskeste
sindssyge, jeg har seet, var en finne, og en finsk kollega
sagde mig, at man paa Lappviken havde gjort den erfaring,
at fra enkelte dele af Finland faar man regelmæssig yderlig
farlige syge, mens de fra nærliggende distrikter gjennem
gaaende er fredelige og stille. Kraepeli n oplyser, at sindssyge
fra Øvre og Nedre Bayern er meget voldsomme, fra Sachsen
derimod ingen tilbøielighed har til voldshandlinger. Til gjen
gjæld forholder det sig ganske omvendt med selvmordstrangen.
Selvmordstilbøieligheden er overhovedet et udslag af love,
som det hidtil har været ganske umuligt at faa helt rede
paa. I Danmark er saaledes selvmordene meget talrige, i
Norge faa. Hvis man tager en dansk avis i haanden, tinder’ man
som regel omtalt flere selvmord i hvert nummer, og mangen-
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
