Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniel en nevrose?
saa helt nye forudsætninger, at man ikke mere kan sammen
ligne. Det er slet ikke sikkert, at «de gamle slegter» er
daarligere nu end før. Hvem siger os, at deres medlemmer
vilde vist sig som «the fittest», om de havde mødt. vor tids
konkurrance og «struggle».
Med privilegerede mener jeg da naturligvis ikke bare
indebavere af fideicommiser o. 1., men det faatal, som havde
lettere adgang til kundskab og udvikling, arv og förbindelser
eud det ulige større flertal, altsaa som forholdene var i
Norge for 40—50 aar siden.
Naar enkelte slegter bukker under, «degenererer», uddør,
saa er grundene dertil sikkert altfor sammensatte til, at vi
med vor nuværende indsigt kan paavise dem. At g.losen
«arv» ikke kan forklare sagen, maa, synes jeg, fremgaa alle
rede af den kjendsgjerning, at en slegt som regel i hvert
eneste led og for hvert fortsættende led modtager den halve
indsats fra en anden slegt, medens samtidig alle slegtens
gifte kvinder udgaar af registret. Man har her at gjøre med
ligninger med mange übekjendte størrelser, og det gjør ikke
sagen bedre, at man uden videre eliminerer i stor udstræk
ning eller arrangerer et qui pro quo.
Hvis man vilde holde sig til mødrene og undersøge
stamtræets kvindelige del, saa kunde jeg endda forstaa, at
man kunde komme til at faa et materiale, som om end ikke
helt ud hevisende dog maatte tillægges den største vegt. Men
et stamtræ holder sig jo til sværdsiden —genus matris non
genus vocatur skjønt jeg er fristet til at sige, at det er
med ,os mænd som med den bekjendte Mohr. Naar han
har «seine Dienst gethan», saa «kann er gehen». Han har
ikke mere saa svært meget at tilbyde, medmindre han særlig
tager sig af opdragelsen eller ved raa og voldsom færd øde
lægger hjemmet. Ingen af delene kan vel kaldes regel l.
Lange nævner med berømmeise at det var fra
sindssygeanstalterne, den moderne degenerationslære udgik.
Allerede det synes mig en tvilsom fordel. For hvor stort et
arbeide, sindsygelæren end har udført i de sidste hundrede
aar, saa kan dog ingen, som er lidt fortrolig med dens
1 Sammenlign; «Naar manden har fuldbyrdet sin del af et nyt
menneskes undfangelse, saa er han fri og kan gaa til sin gjerning nor
mal og sund; men da begynder vort arbeide.» «Kvin den skabt a f
manden», s. 69
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
