Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
er liden, kan landet bære den uforholdsmæssige udvandring,
som det har givet i det sidste halvhundrede aar omtrent,
og alligevel holde skridt med de øvrige europæiske stater i
folketilvekst. Det er egentlig kun Tyskland, som har vokset
væsentlig sterkere og først i de sidste 15 aar, da dets ud
vandring har gaaet væsentlig ned.
Men kan det saaledes neppe siges, at udvandringen har
bragt landet en relativ tilbagegang, saa er alligevel det abso
lute folketab overordentlig væsentligt. Og statsøkonomisk
giver det tydelig et voldsomt afdrag. Landet har med store
udgifter født frem og uddan net bedre end efter europæisk
gjennemsnit arbeidskræfter, som netop, naar deres produk
tive kraft skulde virke, gaar tabt for landet. Der er gjort for
skjellige overslag over, hvad underhold og opdragelse koster
i gjennemsnit, og hvad den færdige produktionsevne kan ka
pitaliseres til netto. Jeg skal ikke lægge vegt paa tallene,
men det er ihvertfald en sum, som kan stilles ved siden
af vore statsudgifter, og svarer til en respektabel del af en
nationalindtægt paa en 700 millioner kroner.
Hvorfor beholder vi nu ikke seiv denne store nationale
værdi, hvorfor holder den sig ikke hjemme og øger landets
økonomiske kraft og dels folkemængde? Svaret maa væsentlig
ligge her som i Tyskland tidligere i, at før vor industri har
naaet en merkbar sterkere udvikling, vil Norge som ethvert
gammelt jordbrugsland med sunde kræfter give et overskud
af befolkningstilveksten, som maa søge væk fra bondelandet.
Fordi det er et gammelt jordbrugsland (undtagen tildels
Nordland), vil alt nogenlunde rimeligt land være taget i brug.
Og i længden vil ingen forbedring i drift kunne holde skridt
med kravene fra en befolkning, der vokser med renter og
renters renter. Naar man i vore bredeste jordbrugsbygder
kan vise, hvorledes gaardene ligger der paa de gamle tomter
med ens afstande, hvor de laa for kanske 3000 aar siden, og
fylder saa at sige det brugbare lænde, saa de senere nyryd
ninger er blevet drevet op i vanskelige udkanter, saa forstaar
man, at seiv et betydelig mindre fødselsoverskud end vort
gjennem de lange tider maatte bringe overskuddet til at søge
ud af bygden. Det er ikke engang sagt, at der levede stort
færre mennesker paa hver af disse gamle gaarde end nu.
Naar et land da ikke har liggende færdig og übrugtjord,
som Amerika og Rusland hidtil, kun et raeget begrænset
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
