Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
at tinde veien til dette «verdens kornkammer». Svenskerne
kom først senere, og gaar lidt østligere og sydligere. Endnu
i 1890 var den norske æt lige saa sterk som den svenske.
Finlænderne er først komne i mængder i de aller sidste aar;
de gaar som i Europa i forholdsvis sterkere grad til skogene,
ikke til prærien. Først i senere aar har ogsaa Rusland og
Østerrig-Ungarn, Rumænien, Italien veltet uhyre masser
over mod Øststaterne.
Nordmændene har hidtil altsaa sendt forholdsvis mest
næst Irland. Men dette har ikke været netop, fordi trykket
hjemme var sterkest her. Det gjennemsnitlige velvære, ar
beidsløn, ernæring har jo staaet overordentlig meget høiere
end i de øst- og sydeuropæiske lande, der har ikke været
tale om nogen sultefodring af hele folket, det viser allerede
dødelighedsprocenten, som er saa paafaldende meget lavere.
Den vestlige beliggenhed ved Atlanterhavet, kanske oprindelig
ogsaa den udviklede sjøfart, bragte nordmændenes udvandring
saa tidlig igang. Og naar den først begyndte, saa var det og
saa forstaaeligt nok, at strømmen satte saa sterkt. For det
kan jo ikke negtes, at der var noget, som nok kunde lokke ledige
arbeidskræfter den lange vei.
Regner vi, at der i Amerika lever omtrent halvt saa mange
af norsk æt (i nærmeste to slegtled) som i Norge, saa eier
den vestlige tredjedel (eller vel saa det) omtrent lige mange
farms, som der findes gaarde i gamle Norge. Og gjennem
snitsværdien af disse er omtrent 3 gange saa stor, agerjords
vidden endnu betydelig større. Det er allerede endel aar
siden den engelske statistiker Mull hall beregnede, at nord
mænd eiede 4 gange saa meget dyrket jord i Nordvesten som
i Norge nu eier norsk æt vistnok nærmere 6 gange saa
meget, og det af verdens rigeste hvedejord. I det hele kan
man ikke lage stort feil ved at sige, at de norske udvandrere
i halvhundrede aar har erhvervet sig eiendom, som svarer
omtrent til Norges hele nationalforrnue. Og denne rigdom
er væsentlig vundet ved norske pionerer paa ny jord man
kan vanskelig kalde det ny rydning, da man for største
delen har kunnet taget det under plogen uden videre.
Saa længe der er anledning til at skaffe sig, som i dette
sidste halvhundrede aar, jord paa slige vilkaar, kan man ikke
tvile paa, at ud vandringen vil drages did med stor kraft.
Nu, det er allerede væsentlig slut med det aabne, brugelige
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
