Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Tidens tanker.
over das grosze Vaterland, som har hindret tyskerne fra at
deltage i samme forhold som før i denne sidste udvandrings
bølge. Men det er det faktum, at Tyskland i det sidste snes
aar har gjort overgangen fra et kornproducerende bondeland,
i fuldt saa stor udstrækning som Norge nu, til et industri
land. Det er kun ved en tilsvarende udvikling i Norge, at
udvandringsstrømmen herfrå vil bringes væsentlig ned i
styrke.
Den sidste udvandringsbølge, den i dette aarhundrede,
skiller sig fra de tidligere ved, at ogsaa byerne har deltaget
i stor udstrækning. For en væsentlig del skyldes dette en
rent forbigaaende krise, som har bragt særlig Kristianias
udvandring til at veie. Men heller ikke denne bølge skyldes,
som man almindelig tænker, de specielt norske daarlige ti
der; de er kun et led i den almindelige voldsomme vekst
af den samlede amerikanske udvandring. Seiv i dette ud
prægede tilfælde har dog udvandringen fra byerne ikke været
stort over bygdernes gjennemsnit i enkelt aar. Heller ikke
i de kystbyer, hvor overgangen til dampskibe reducerede sjø
mandsstanden. I gjennemsnit har byerne i den sidste tredje
del af 19de aarh. med den sterke udvandring havt 6 gange
saa stor tilvekstprocent som bygderne. Uden dette maatte
tilveksten for riget bragt os til at tænke paa irske forhold,
da bygderne kun har beholdt igjen V? af sit naturlige fødsels
overskud.
Udvandringen har ikke angrebet bygderne jevnt. Hvor
der har udviklet sig industricentrer i en bygd, har der været
tilstrømning, ligesaa ved bygrænserne. Og de nordligste amter
har vokset som et nyland lige til det feilslagne fiske fra
1898 af har bragt udvandringen i fart ogsaa der. Omvendt
er det netop de sydligste amter, som er blevet angrebet ster
kest, til ligefrem affolkning. Tildels har sjømandsstandens
tilbagegang virket her ved kysten, ve) ogsaa ophøret af silde
fisket ved Karmøen. Men forøvrigt synes en gammel regel
at gjælde: det er de sidst ryddede bygder og grænder i det
gamle bondeland, som rammes sterkest. Denne regel er paa
vist for Tyskland for den store tilbagegangstid i slutten af
middelalderen, den samme, som vi her i Norge giver svarte
døden skyld for. Paa flere steder der som i Norge blev tal-
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
