Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
kanske soldaterundersøgelser. Og det er tænkeligt nok, at
der skulde baade energi og kræfter til at bryde sig frem de
dengang saa übanede veie. Men det er paa forhaand ikke
klart, at det samme maa gjælde for de næste to store bølger
i 80-aarene og efter 1900, i emigrantagenternes og amerika
billetternes tid. Vi kan straks se, at den sterke blodtapning
ihvertfald ikke viser skadelige følger i stigende dødeligheds
procent, aftagende levealder, større sygelighed som tiffældet
er i Irland. Og vor rekruteringsstatistik viser gjennem dette
tidsrum stadig og sterk fremgang som man ogsaa kunde
-vente efter den bedre folkebygiene. Alligevel er læren om,
at udvandringen lader bare de laakeste blive igjen, ogsaa
fremsat fra militær-medicinsk hold. Jeg tog mig fore for nogle
aar siden argumenterne syntes mig lidt svage at finde
ud, hvad de lange tabeller virkelig kunde oplyse om udvan
dringens virkning. Hvis det havde været saa, at det var de
bedste, som emigrerede, og skrabet blev igjen, saa maatte
gjennemsnitlig rekrutkontingenten vise sig daarligere, naar
mange var reist, end naar bare nogle faa. For at faa væk
alle tilfældige faktorer sammenlignede jeg nu for hvert en
kelt bataljonsdistrikt i de fire fem-aar 1878—99 det par aar,
som havde mindst udvandringsprocent, med det, som havde
størst, og fandt nu fuldstændigafgjørende den regel: jo større
udvandring, desto bedre de, som var igjen, flere dygtige til
linjen, færre helt udygtige, færre med svag legemsbygning
eller svagt bryst. Der gaves selvfølgelig en del undtagelser
blandt de 80 sammenligninger, men regelen er aldeles übe
stridelrg for disse aar. Hvordan det forholder sig med den
nuværende store udvandringsbølge, ved jeg ikke, men der er
ingensomhelst grund til at tro, der er nogen forskjel med
det. De udvandrede mænd under udskrivningsalderen har
altsaa staaet merkbart under middel i legemlig udvikling.
Da er det vel heller ingen grund til at tro, at de staar over
i aandelig. Forholdet forklares naturlig saa, at det ikke er
de, for hvem livet her hjemme falder let, som ingen van
skelighed har for at slaa sig igjennem, som fortrinsvis ud
vandrer, men hellere de, som af en eller anden grund er
kommet paa skakke, som har ondt for at komme frem,
videre sønner af mænd som ikke har kunnet vinde oven
paa seiv og bane veien for sønnerne herhjemme, at det er
helst de, som er sakket agterud, som tager imod amerika-
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
