Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Samtiden. 1906.
Tidens tanker.
sen for at give gode amerikanske borgere. Men vi faar
følge dem paa veien og se, hvor de gjør af sig. Den ameri
kanske statistik viser, at af ingen anden nation bliver der
saa liden del igjen i Øststaternes storbyer og fabrikdistrikter.
Med større bestemthed end hos nogen anden gaar strømmen
lige til «Nordvesten», de nordlige centralstater, meget over
halvdelen til det uhyre, flade hvedeland, som strækker sig
fra Illinois til Manitoba. I den senere tid har strømmen
gaaet ogsaa videre vest, helt frem til det fjerneste nordvest
ved Stillehavet, i de sidste aar i stigende grad til Kanada.
Det næste merkelige træk er, at nordmanden mere ud
præget end nogen anden immigrant slaar sig paa jordbruget.
Danske og svenske slutter sig til om ikke fuldt saa udelukkende,
og de gaar helst noget søndenfor og østenfor nordmændene,
som i Europa. Tilsammen eier skandinaverne omtrent
halvparten saa mange farms som tyskerne, trods disse
er næsten fire gange saa mange. Og skandinavere og
tyskere eier omtrent lige meget amerikansk jord som alle
andre europæiske indvandrere tilsammen. Fra amerikansk
standpunkt kan det nu ikke være tvil om, at nordmamdene
som pionerer i Nordvesten, som produktive jordbrugere er
langt at foretrække som immigranter end de folkeslag, som
fortrinsvis samler sig i Øststaternes havne- og fabrikbyer og
øger proletariatet der.
Modsætningen til italienerne er kanske mest slaaende.
Der har været adskillig agitation i Amerika for at lægge
hindringer i veien for deres indvandring, og seiv en bog
af E 1 i o t Lord, New York 1905, som netop skulde tage dem
i forsvar, giver data, som gjør dette forstaaeligt. Italienerne
begyndte temmelig sent at søge til U. S. Endnu i 1870 var
der ikke flere end af nordmænd i 50-aarene. Men fra 1872
—l9OO indvandrede der 1 million (i 1903 alene næsten V<o
- slaar dog ikke rod i landet paa den maade som
nordmændene, af den indvandrede million fandtes der i 1900
ikke halvdelen igjen. Ogsaa det viser, at de ikke har tænkt
at blive amerikanske borgere for godt, at bare Vs er kvinder.
Dette minder om den kinesiske ordning, ligesaa det, at ita
lienerne kom i flokke som akkorderedes bort af sin padrone
aldeles som kulier. Som blandt kineserne drives der paa
med hemmelige selskaber, mafflaen paa amerikansk. Efter
lynchningen i New Orleans i 1890 har de dog væsentlig holdt
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
