Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morgue i hele 11 aar.
Anathon Aall.
knuger ham ned, alt blir ruineret, kun bevidstheden om hans
høie opgave holder sig lige mægtig og vokser med hans kval.
Hans liv, fra han nærmer sig de 30 og til han i 44-aars al
deren blev sindssvag, frembyder billedet af en ulykkelig mand.
Det være sig arv eller ulykke eller som det ogsaa paastaaes
med krav paa sikkerhed: selvvoldt vé saameget er vist:
Det menneskelige i en krymper sig ved dette syn af en ge
nial mand med den grænseløse aandslidenskab jaget og pla
get til vanvid og død af sygdommens furier. Sin stilling maa
han opgive, han blir overseet, frister et sygt menneskes til
værelse i knappe kaar, er altid i uro for, hvorledes hans
bøger skal kunne opnaa at trykkes disse bøger, som nu
alle læser . ..; han producerer paa spræng, flytter fra sted
til sted søgende sundheden uden at finde den. Sundheden
og kampen, den modige, den haabløse kamp mod sygdommen
sniger sig til uheld for verket ind som tema i hans
produktivitet og virker forplumrende paa argumenternes ren
hed. Tilslut, just som han har faaet udkastet til sit afgjø
rende storverk færdig, slaar hans hjerne klik; i december
1888 kommer vanviddet til udbrud. Resten af sine dage, den
lange rest indtil 25de august 1900 fører han et liv uden be
vidsthed. En lampe lig, som er skruet saa langt ned, at man
ikke ser en funke af lys mere ved den, men som dog ikke
vil slukne ... og nu bare staar der og oser. Det holdt længe
paa saaledes med Nietzsche, han frembyder det sørgelige
skuespil saa at sige at have ligget for Europas øine paa La
Henrik Ibsen begyndte, i modsætning til Nietzsche, som
en fattig norsk gut, som ingen hjælper har og ingen raad
ved uden egen jernvilje til at komme frem. Den, som vilde
frem i Norge i de dage, maatte tænke paa at blive student.
Altsaa maatte Ibsen se at faa artium. Med det, som egentlig
skulde blive hans livsarbeide digtningen gik det saa som
saa. Ibsens «Catilina» bragte det foreløbig ikke til mere end
Roms. Ibsens helt faldt paa slagmarken, og hans verk døde
paa bogmarkedet . . . rigtignok en skindød, men foreløbig
en fuldstændig saadan. Saa følger i Henrik Ibsens liv en
række af aar, hvorunder digteren lærte, hvilke vanskeligheder
det har at leve for idéen og samtidig skabe sig en tryg øko
nomisk eksistens. Dog gik det for ham fremover. Fra ondt
til taalelig, til godt og til bedre ... Kraftig paa legeme og
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
