- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
198

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd Ibsen.
slaa ind paa, efter al sandsynlighed vilde føre til en katastrofe.
Ved stortingsvalgene af 1903 og dannelsen af ministeriet
Hagerup var svensk imødekommenhed blevet besväret med
norsk; men netop fordi tilliden hovde været saa stor, vilde
skuffelsen give sig saa meget sterkere udslag. Blev den
indgaaede aftale misligholdt, vilde det i Norge føles, som om
man var ført bag lyset; men mystifikationer var af den slags
ting, som ikke tør bydes et folk: de taales ikke og tilgives
aldrig. Hr. Boström hørte paa mig med et overbærende
smil. Han mente, at det vel maatte være ham tilladt at for
tolke kommunikéet paa sin manér. Om at bryde ord og
holde for nar var der ikke tale, og han betvilede, at det norske
folk vilde tage det paa denne maade.
Dagen efter mødte jeg en of hr. Boströms kolleger. Jeg
berettede ham den ovenfor gjengivne samtale og tilføiede
omtrent følgende: «Jeg véd, at hr. Boström har en robust
samvittighed. Han har gjentagne gange kastet personer over
bord, han har heller ikke betænkt sig paa at kaste principer
overbord. Jeg indrømmer, at det for en stor del er denne
übundethed af hensyn, han skylder sine seiervindinger i
den første ministerperiode. Men visse fremgangsmaader, som
kan vise sig virksomme i den indre politik, er utilraadelige,
hvor det gjælder mellemfolkelige forhandlinger. Man burde
ogsaa fra svensk hold gjøre ham opmerksom paa, at han er
ifærd med at indlade sig paa et voveligt spil.» Hr. Boströms
kollega meddelte mig nu, at han i den sidste tid havde troet
at opdage, at der i statsministerens synsmaader var foregaaet
en forandring ikke alene for saa vidt konsulatsagen angik,
men ogsaa i henseende til andre politiske spørgsmaal. Man
vender undertiden tilbage til sin første kjærlighed, og det
lod til, at hr. Boström nu atter var kommet ind under
konservativ indflydelse. Men hvor længe vilde det vare?
Ministerchefen var saa mangfoldig og überegnelig. Der burde
derfor ikke lægges for megen vegt paa, hvad han den fore
gaaende aften havde sagt. Han kunde for den sags skyld
meget snart igjen indtage en helt forskjellig holdning.
Paa saa usikkert et grundlag som hr. Boströms mulige
sindsændring kunde jeg naturligvis ikke bygge. Jeg fik en
bestemt følelse af, at forbandlingernes skjæbne var beseglet,
og at opgaven nu maatte være at fremkalde en hurtig og
utvetydig afgjørelse. Det var aftalt, at sammen med de lige-
198

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free