Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede,
unionstraktatens ophævelse, da vilde kravet virke uimod
staaelig ved sin egen moralske tyngde. Seiv de mest gjen
stridige i Sverige vilde da indse, at fredelig afvikling var at
foretrække fremfor en förening med et modvilligt folk, en
förening, som, saa langt fra at være en styrke, vilde inde
bære en svaghed og i kritiske tider endogsaa en fare.
Da jeg havde udviklet min plan om rigsaktens ophævelse
for kronprinsen, spurgte hans kongelige høihed mig, om jeg
troede, mine kolleger vikle give den sin tilslutning. Hertil
kunde jeg kun svare, at jeg haabede det. Vistnok havde hr.
Hagerup under den sidste valgkamp understreget sin for
handlingskjærlighed saa sterkt, at jeg kunde tænke mig
muligheden af, at han vilde føle sig bundet af sine udtalel
ser. Anderledes var det med regjeringens øvrige medlem
mer, og naar det Hagerupske ministerium som saadant blev
betegnet som et bareforhandlingsministerium, hvad der jevn
lig skede tra modstandernes side, da beroede det paa en
feilagtig opfatning. Hr. Michelsen imødegik den i en replik
til hr. Castberg i stortinget den 27de april 1904, og det, han
dér anførte, kan jeg supplere med en faktisk oplysning, som
turde være egnet til at bortrydde enhver tvil i saa henseende.
Kort før ministeriets udnævnelse i oktober 1903 holdtes der
et møde i Grand Hotel, hvori foruden de herrer Hagerup og
Michelsen samt undertegnede ogsaa tre andre vordende stats
raader deltog, og hvor det emne blev drøftet, om den om
stændighed, at konsulatsagen ikke gik i orden, maatte med
føre vor demission. Herunder kom vi til det resultat, at vi
vel ikke kunde gjøre den svenske regjerings holdning i og
for sig til kabinetsspørgsmaal, men at ministeriet maatte
opi øse sig af sig seiv, hvis der inden dets egen midte viste
sig at raade uenighed om de fremtidige veie, og om valget
af disse blev det udtrykkelig udtalt, at liver af de tilstede
værende forbeholdt sig sin fulde frihed.
Under disse forhold ansaa jeg mig lige fra foraaret 1904
og udover, da varslerne om forhandlingernes stranding blev
stadig tydeligere, uforhindret i at samraade med mine kolle
ger i statsraadsafdelingen om den framgangslinje, som blev
at følge. 1 vore samtaler var der særlig to ting, jeg frem-
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
