Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
der blot være tale om modaliteter. Thi selve grundsyns
punktet er, saavidt jeg kan se, det samme, idet heller ikke
den tyske prest synes at kjende noget absolut givet, som
skulde kunne sætte skranke for den frie menneskelige tænk
ning i religiøse spørgsmaal; neppe erkjender han heller noget
enkelt led af den kristne tro, som skulde staa hævet over
udviklingen, og som ikke skulde kunne tænkes efterhaanden
bortelimineret af kirkens bekjendelse og dens presters for
kyndelse. Seiv er han kommet langt forbi alt i kristen
dommen, som ligger udenfor den normale og kjendte natur
sammenhæng, og navnlig forbi den övernaturlige kjerne i
kristendommen: Kristi legemlige opstandelse. At Kristus
skulde være noget mere end et menneske, og hans lære mere
end andre religionsstifteres eller filosofers unddragen fra
menneskelig kritik, synes efter hans standpunkt udelukket.
Men da reiser sig for det første det spørgsmaal; er der
nogen rimelig grund til at kalde dette den tyske prests og
den nævnte norske forfatters standpunkt for kristendom ?
Kristi menneskelige navn var jo Jesus. Naar han kaldes
Kristus, Messias, er det, ikke rettere end jeg ved, for at be
tegne ham som Guds enestaaende udsending til menneskene,
den over den menneskelige slegtssammenhæng hævede, hvis
ord er Guds egne ord, og hvis lære er absolut evig sandhed.
Tror man nu ikke paa dette, ved jeg egentlig ikke, hvad man
mener med at kalde sig kristen. Der er jo andre pene navne,
som unitarier, teosofer, deister etc., som man har til raadig
hed, hvis man overhovedet vil have en etikette. Man kunde
mene, at dette navnespørgsmaal betyder saa lidet, og at man
jo gjerne kan benytte et traditionelt navn, seiv efterat det
ikke længer betegner, hvad der egentlig ligger i det. Men
jeg synes ikke det. At kalde væsentlig forskjellige ting med
samme navn skaber blot begrebsforvirring. Og jeg ser ikke
rettere, end at i det foreliggende tilfælde kommer det samme
navn, kristendom, til at dække over to saa diametrale mod
sætninger, at der vel ikke gives nogen dybere i menneske
livet: Mod sætningen mel lem aabenbaret og ikke
aabenbaret religion.
Ved religion eller religiøse forestillinger, subjektivt seet,
forstaar man vel i olmindelighed en verdensbelragtning i
förening med en livsopfatning, helst en, der anerkjender visse
aandelige og evige, for den menneskelige tænkning ikke helt
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
