Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenslierne.
grund og maal. Hvad enten vi skal tænke os seiv som led
i en uhyre universel sammenhæng, eller vi er enkeltvæsener
uden nogen saadan sammenhæng, bliver det os lige umuligt
ved egen kraft at gjøre os nogen sikker forestilling om uni
versaliteten og vor egen plads deri. Spørgsmaalene om for
holdet mellem aand og materie, frihed og nødvendighed, om
alle tings begyndelse og afslutning, om uendelighed og evig
hed, om en udvikling og et maal, om en personlig Gud og
hans skabning, om jordklodens og dens beboeres forhold til
det øvrige universum og mulige andre fornuftvæsener o.s.v.
bliver for den, der er henvist til seiv at danne sin religion,
lad det noksaa meget være «etter de bedste mønstre», lige
saa mange uløselige gaader, hvorom vi til alle tider vil være
nødte til at sige: vi ved ikke.
For de Heste i vor tid vil dette kanske ikke stille sig
som nogen svækkelse at evnen til at leve livet, knapt nok
som noget helt bevidst. Man danner sig, saa godt man kan,
en livsbetragtning, som man saa nogenlunde slipper ud med,
og som man kan leve noksaa tilfreds paa. Og man vil der
for ofte ikke se saa stor forskjel mellem agnostikeren og den,
der tror paa en gjennem den opstandne Kristus fra Gud seiv
aabenbaret livslære. Men ogsaa paa dette omraade vil ud
viklingen medføre en differentiering, en sterkere særprægning
af de forskjellige standpunkter. Og den skjærpede kritik
vil medføre, at den, der ikke tror paa en Kristus med gud
dommelig autoritet, vil blive sig klarere og klarere bevidst,
at de forestillinger, han gjør sig om liv og død og alle tings
maal og mening, helt og holdent er hans egne aandsskab
ninger, et produkt af tid og omgivelser, og at han er nødt
til stadig at holde pladsen aaben for den mulighed, at den
hele konstruktion kanske kan hvile paa en kolossal misfor
staaelse, at tilværelsen kanske slet ikke har nogen mening
eller en ganske anden end den, han har tænkt, og at blandt
andet alt, hvad han har ment om betydningen af sit eget ar
beide blandt menneskene, hviler paa en fuldstændig illusion.
Paa denne maade vil skillet altid blive dybere og dybere
mellem dem, der mener sig at have et budskab fra Gud seiv,
en evig og urokkelig sandhed, som staar ganske überørt at
den menneskelige erkjendelses udvikling, og de andre, der
alene vover at bygge paa denne sin egen erkjendelse.
Man kunde kanske mene, at der alligevel allid vil blive
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
