- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
248

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Einar Maseng.
71000 frs. aarlig tilskud af staten. Det er en uhyre bygning,
hvor man gaar civil og ingen anden kjender end sig seiv.
Men hvor færdes nu disse individer, som intet baand
sammenbinder? Det er vanskeligt at sige, for de er altid
civile. Under det 2det keiserdømme var det kun generalerne,
som turde vise sig i uniform i den civile verden. Efter 1870,
da revancheidéen flammede og flakrede et par aartier, kom
uniformen i anseelse. Men i 80-aarene fik atter de nivelle
rende indflydelser fremgang, og general Thibaudin, der ogsaa
jagede alle prinser ud af den franske hær, lod som krigs
minister officerene gaa civile. Da den «sorte» bølge i 90-
aarene var paa sit høieste, bestemte general Gallifet, at uni
formen skulde bruges i og udenfor tjenesten som i Tyskland.
Den demokratiske general André tog bestemmelsen tilbage.
Nu flaar man uniformen af sig, straks man kommer hjem,
kaster den fra sig som en kontorfrak, man afskyr.
At en fransk officer kun drikker absinth og hænger paa
kaféer, er ikke sandt. Men disse ting optager dog en del
af hans tid. Den militære rang alene er ien tysk garnisonsby
nok til at aabne alle døre. Der er ikke tale om at stænge
nogen ude, fordi han ingen penge har. Dette samliv i fami
lierne, denne utvungne omgang med de unge damer paa
turer og i teatret kjender de franske løitnanter ikke. De
unge piger i Frankrige holdes i grunden i kloster, seiv om
de bor hjemme. De gaar aldrig ud uden i selskab med
en ældre dame; de er absolut ikke at faa i tale uden ved
en formel familietilstelning, og seiv da har man altid følelsen
af at blive iagttaget. Der er meget faa løitnanter, som har
penge, og dermed er de udestængt fra farnilierne; disse tager
ved giftermaal kun forretningsmæssige hensyn. Alene demi
mondens arme er aabne. Did drives de unge officerer af de
sociale forhold. Aldrig tager man i haanden et fransk vittig
hedsblad, hvor der ikke optræder en officer og et halvt afklædt
fruentimmer.
Under keiserdømmet var det en sjeldenhed, at en officer
var gift. I garden var det f. eks. kun tilladt stabsofficererne.
Nu er det hyppigere; men man trænger ikke med sine
damer ind i intelligensens toneangivende såloner. Seiv for Napo
leon lll’s kommanderende generaler var disse kredse stængt.
De tyske officerer gifter sig i regelen unge. Ved et regi
ment kan der være 12—15 gifte løitnanter. De maa være
248

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:38:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free