Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
sind, som der er i «chambre des députés», ligesaa mange sind
er der i det franske officerskorps. Der er forter udenfor
Paris, hvor officerer opretter røde «foyers du soldat» og driver
socialistisk agitation blandt besætningen.
Man hører i Frankrige saa ofte klager over, at der ingen
bestemt fegtningslære findes. Næsten enhver høiere chef
har sine taktiske anskuelser og sin udlægning af reglementet.
Spidserne er i regelen sterke teoretikere og danner formelig
skoler. For de menige officerer bliver der kun tvil og sving
ninger. Naar man har seet nogle divisionskommandører
afløse hverandre og har prøvet de krasseste og mest mod
stridende taktiske teorier, bliver man skeptisk. Derfor hører
man næsten aldrig yngre officerer diskutere saadanne spørgs
maal. De afvises altid med et skuldertræk: « Cest de la b/ague».
Hvilken modsætning ot læse keiserens fortale til eksercer
reglementet, hvor han presenterer det som det indblæste,
aabenbarede ord.
Den preussiske krigsminister sagde nylig i rigsdagen:
Hvis en general misbilliger eller kritiserer den høieste
krigsherres dispositioner eller afgjørelser, hvordan kan han
da forbauses over, at krigsherren siger til ham : Siden denne
mand ikke er enig med mig, er det umuligt for mig at bruge
ham. Det er nødvendigt, at der mellem en kommanderende
general og den øverste krigsherre er fuld tillid, og at generalen
viser sin keiser en absolut underkastelse.
Et af de gode hoveder i Frankrige har døbt keiseren
«le premier caporal du monden. Bare han ikke en dag viser
sig sterkere end alt deres vid. i
I Frankrige raader cheferne seiv. Berleaux blev krigs
minister paa den betingelse, at alle tidligere skandaler og
angiverier skulde være glemt, og at der skulde være fuld
amnesti. Dette blev betonet i skarpe cirkulærer. En dag
møder general Hagron general Percin, som var Andrés høire
haand. General Percin var den underordnede og hilser.
General Hagron siger saa til ham: Jeg holder af klare for
hold. For fremtiden behøver De ikke at hilse paa mig.
Der fulgte udfordringer og historier; Hagron offentliggjorde
brevvekslingen i de regjeringsfiendtlige aviser o. s. v. Enden
paa det blev, at han fik nogle dages arrest; men straks efter
blev han kommanderet til at lede generalstabsøvelserne paa
østgrænsen. Ikke mange maaneder efter møder general
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
