Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
afrikanske flyvesand. Förgiftet vand, bedærvet mad, eller
intet vand og ingen mad er det, som venter. Hvad er det
da, som drager dem fra de lune såloner ved Spree? Hvor
underligt det synes, saa føler disse folk endnu i det 20de aar
hundrede en dragning mod den voldsomme og pludselige død.
Han blev en dag skudt i hovedet, som han reiste sig op
paa knæ for at lægge geværet til kinden. Tyskland bar
endnu mænd seiv om man ikke bnder dem afbildet i
«Si raplicissimus».
Men, siger man, disse middelalderske skikkelser, der
ingen eftergivenhed kjender mod sig seiv, for hvem de mili
tære grader ikke er nogen stige eller nogen dekoration, som
endnu har lanseknegtens røde blod, disse mænd, der gaar
med klare hoveder og ikke drukne i kampen, er ikke de
forsvundne i de sidste 80 aar? Og denne selvfornegtende
disciplin, er ikke den undergravet?
Socialdemokratiet svarer: ja. Hvergang det bnder et
tegn, ringer det med alle sine klokker. Men vi maa gaa til
soldaten og spørge ham.
Reiser man paa jernbanen i Fran krige, er det en scene,
som ikke sjelden vender tilbage: En soldat i opknappet uni
form som, raaber: «Vive Vantimilitarisme». Der noteredes
nylig, at dette var hændt for 32te gang i løbet af 6 maaneder paa
jernbanestationen i Ghalons sur Marne. Naar reservisterne
dimitteres om høsten i Tyskland, kan man se dem vandre
arm i arm i gaderne, alle udstyrede med en tynd stok med
en nationalfarvet sløife. Man forbauses over hos næsten alle
at bnde en barnlig stolthed over deres afdeling, som vi ber
hjemme ikke kjender. De franske reservister undser sig ikke
for at gaa til den nærmeste «marckand de vin», bvor der
deklameres mod «hoveriet».
Og dette er det si kreste tegn. De tyske ofbcerer forstaar
at bolde sine musketerer og grenaderer fast og i det rette
lune. De franske ofbcerer er forladt af sine.
Det er farligt at sætte en stand til at raade over de andre,
at gjøre mennesker paa 20 aar til halvguder; skulde de andre
stænders tillid falde væk, vilde det briste. Dette er ogsaa
energisk betonet fra høieste sted: «Je mehr der Offizier seinen
Beruf liebt, und je höber er dessen Zweck auffasst, um so
Men det tyske system har sit svage punkt.
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
