Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedvig: «Er det en slags sygdom det?»
Bell ing: «Ja, det er en national sygdoni.»
Anathon Aall.
Georg Brandes, dadlende ord om den nylig i forveien afdøde
store kunsthistoriker i Danmark: Julius Lange: at denne
forekom ham (lidt for akademisk, lidt for korrekt og) altfor
irriterende samvittighedsbesværet. Flere repliker i Ibsens
dramaer tyder hen paa samme dom. Foruden bygmester Sol
næs og Rosmer, hos hvilken sidste mand det sygelige sam
vittighedspedanteri endog skal ligge i familien, saa er natur
ligvis her fremforalt Gregers Werle at nævne:
Bell ing; «En sygdom har han Gregers Werle
rigtignok i kroppen.»
Bell ing: «Jo det skal jeg sige Dem, fru Ekdal. Han
lider af en akut retskaffenhedsfeber.»
I modsætning til delte ekstreme standpunkt synes begge
mænd seiv efter den almindelige aand i deres arbeide og
personlige karakter at maatte staa. Eller hvad skal vi i dette
stykke mene om en, som har undfanget et verk som «Brand»
og læst løgn og humbug teksten i et stykke som «En
folkefiende» kronologisk dramaet «Vildändens» umiddel
bare forgjænger? Og for Nietzsche’s vedkommende er det
nok at henvise til hans liv et rent sandhedsmartyrium.
Til overflod har vi hans program fra 1872: Zukunft unsercr
Bildungsanstalten. Her udtaler han bl a.: «Die Aufgabe der
Gebildeten ist wahrhaft zu sein (und sich wirklich in
ein Verhältnis zu allem Grossen zu setzen).
Vi skal forsøge ät finde förklaringen alligevel. De er
begge, disse mænd, i eminent forstand talsmænd for dannel
sens sag, forfegtere af aandsværdier. Dannelsens maal er,
siger Nietzsche, das Leben im Sinne grosser Geister und mit
dem Zwecke grosser Zicle. De store maal, den opgave at
høine og danne sit folks dømme- og tænkesæt skildrer ogsaa
Ibsen gjentagende som sit kald. Menneskeheden er for dem
et vigtigt begreb, den har evnen til at slaa over i vrang
spor, den kan ogsaa føres paa frugtbare veie. For de smaa
passer ikke samme maal som for de store. For de store
sømmer det sig ikke at opholde sig ved, hvad der gjør god
nytte for de smaa. Sæt svalens vinger paa en ørn, og hvad
der bragte den lille fugl raskt gjennem luften, det formaar
ikke at holde den store fugl fra at falde i afgrunden.
Gina: «Hvad er det for noget som feiler ham da?»
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
