Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. P. Chr. E.: Aabenbaringstro eller agnosticisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabenbaringstro eller agnosticisme?
Alligevel er jeg tilbøielig til ikke at gjøre brug af retten
til ogsaa at kalde dette religiøse standpunkt aabenbaringstro.
Det populære begreb aabenbaring er nu engang forestillingen
om en paa overnaturlig vis menneskene meddelt viden af
religiøst indhold. Og i denne betydning vil udtrykket aaben
baring, seiv om der ligger et videre teologisk eller filosofisk
begreb til grund, i lærerens eller prædikantens mund sed
vanlig blive forstaaet. Men jeg vilde nødig, at den lutrede
religiøse opfatning ved forveksling med den for nutidens vi
denskab uantagelige aabenbaring skulde diskrediteres hos
tilhørerne. Af denne grund undgaar jeg saa meget som mu
ligt at beraabe mig paa den guddommelige aabenbaring.
Men jeg tror ikke dermed at miste den kristelige religiøse
jordbund under fødderne, seiv om min modstander ved det
andet led i sit dilemma søger at unddrage mig den. Dette
led heder: agnosticisme; efter min modstanders udvikling
vilde jeg nødvendigvis forfalde til dette standpunkt, hvis jeg
afviger fra den aabenbarede religion. Hvorledes forholder det
sig nu med denne nødvendighed? For mig er denne slutnings
forbindtlighed ialfald ligesaa lidet indlysende, som den paa
stand, at, dersom man ikke bruger diligence som befordrings
middel, saa maa man nødvendigvis forvilde sig.
Ganske vist gives der en saadan verdens- og livsanskuelse
som den, min modstander beskriver os, et standpunkt, paa
hvilket det ikke er let at sætte livet høiere maal, paa
hvilket det staar uafgjort, om man hengiver sig til illusioner
eller til en virkelighed, og paa hvilken lærevirksomhed og
religiøst fællesskab vanskelig kan trives. Men opstillingen af
dette dilemma siger mere, den siger, at der ved opgivelsen
af den specielle aabenbaring ingen anden udvei staar aaben
end ene og alene dette saft- og kraftløse standpunkt; alle
derfrå afvigende religiøse retninger skulde bære formaalsløs
hedens og usikkerhedens stempel og skulde ikke kunne være
samfunds- eller rnenighedsdannende.
Jeg er unegtelig noget forbauset over, at den tiltagende
skarphed i den kritiske tænkning skulde føre til et saadant
resultat, da isaafald en mester i den kritiske filosofi som
Kant maatte gjælde for en stymper i kritisk tænkning. Thi
om han end har anvist religionen dens plads inden den
blotte förnufts grænser og kun har to le re ret aabenbarings
troen, saa var for ham dog idéerne om pligt og ansvarlighed,
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
