Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. P. Chr. E.: Aabenbaringstro eller agnosticisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabenbaringstro eller agnoslicisme?
at en egen følelse af vished er tilstede. Men det er en
hyppig iagttagelse, at noget andet blir forvekslet med denne
følelse. Den blotte mening, at der m a.a gives en vished, er
endnu ikke det samme som besiddelsen af visheden. De,
som gaar ud fra den grundsætning, at man maa ville
tro, erstatter vishedens erfaring med et viljesoffer. Og ogsaa
det maa man vogte sig for, at man ikke regner vidnesaflæg
gelse for andre som egen vished. Hvor mange af den slags
grove og fine forveksl inger forekommer der ikke i det reli
giøse liv!
Imidlertid bestrider jeg ingenlunde, at der i virkeligheden
stundom forekommer religiøs vished hos troende kristne.
Men jeg gjør tillige opmerksom paa, at følelsen af religiøs
vished i og for sig endnu ingen borgen indeholder for sand
heden af det, man tror paa. Det forekommer jo ogsaa i an
dre religioner; vi kan saaledes f. eks. i stor styrke formode
det hos muhammedanerne, som i haabomsit paradis styrter
sig i døden, uden at vi derfor vil holde dette haab for
begrundet. Den individuelle vishedsfølelse maatte altsaa
støtte sig paa en eller anden almengyldig grund for at lade
sig adskille fra selvskuffelse; og denne paa visning er for
aabenbaringstroen med den kritiske tænknings fremskridt
blevet mindre og mindre mulig.
Alligevel sætterjeg den troende kristnes religiøse vished
høiere end muhammedanerens. Og hvorfor? Paa grund af
den i hans religiøsitet indeboende etiske gehalt. Hans reli
giøsitet har en objektiv grund i den kristelige sedeligheds
renhed. Og gjennem en psykologisk meget let forstaaelig
autosuggestion tilskriven den troende den følelse af beroligelse,
som i virkeligheden udspringer af det sedelige sindelag, de
trosforestillinger, hvortil han holder sig. Igrunden föreligger
altsaa ogsaa her ikke en religiøs, men en etisk vished.
Da nu den religiøse vished er sammensat af saa mange
slags elementer, synes den lidet egnet til at tjene som de re
ligiøse retningers probersten, og jeg indser ikke, hvorfor
sandsynligheden ingenting skal betyde i religionen, al den
stund dog den guddommelige verdensordning aabenbart kun
er indrettet paa sandsynlighedserkjendelse.
Men om der paa et saadant standpunkt kan bestaa en
kirke? Jeg frygter for, at dersom kirken ser sit bolverk i
opretholdelsen af troen paa en speciel aabenbaring, saa vil
307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
