Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
Völker», Leipzig. Det er IV. aargang, altsaa et nyt tidsskrift, og
dette forbereder os allerede paa, at det har de karakteristiske
træk, som udmerker netop slige unge, tyske specialorganer.
Man kan paa forhaand slutte sig til, at den redaktør i
dette tilfælde dr. S. Woltmann som har bragt det igang,
sætter sin personligheds merke paa det. Det blir ikke bare
historisk, objektivt. Man vil kunne tinde en bestemt grund
idé, som bærer det. Og der hører med en troende menighed,
som det henvender sig til.
Den bærende idé her er racens betydning. «Maal og
opgaver er en konsekvent anvendelse af den naturlige udvik
lingslære i videste betydning for folkeslagenes organiske, so
ciale og aandelige udvikling.» Og den bærende idé, «race
teorien», følges gjennem de forskjelligste omraader under
stadig polemik tilhøire og tilvenstre, mod konservativ sam
fundsopfatning som mod socialistisk.
Betegnende for den store betydning, som mere eller mindre
übevidst tillægges læren om racens fundamentale betydning,
er den modstand, som fra de forskjelligste hold sættes mod
at faa tilveiebragt selve de grundlæggende antropologiske
undersøgelser. Man vil vedligeholde uvidenheden om et
emne, som efter sin natur dog maa interessere i høi grad.
Første gang race-spørgsmaalet traadte ud i dagens strid
og vakte en lignende fanatisme i den teoretiske debat, som
racemodsætningerne i livet saa stadig vækker übevidst, in
stinktivt, var vel, da veteranerne Quatrefages og Virchow,
røg sammen efter den fransk-tyske krig. Quatrefages paa
stod nemlig, at les prusstehs af race var saa at sige rene
mongoler, mens franskmændene repræsenterede den euro
pæiske kulturrace. Denne debat knyttede sig til den mere
langvarige om kei ter nes race, som ogsaa satte adskillig
hidsighed. Broca hævdede, at den gamle midteuropæiske
keltiske kultur, og dermed ogsaa den italiske 0.5.v., bares af
den brunette kortskallede race, som er den almindeligste i
Frankrige og Sydtyskland nu, mens navnlig tyske forskere
hævdede, at italikere, kelter, galler ligesaavel som germaner
og oprindelig de øvrige ariske folk tilhørte den blonde, høie,
langskallede race, som er almindeligst i Nordtyskland.
Det paastaaes nu, at der i de raadende tyske kredse fin
des en afgjort uvillighed mod at faa dokumenteret nærmere
race-uligheder i det tyske folk. Særlig skal der hos preus-
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
