Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Paa reise med Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt: Paa reise med Henrik Ibsen.
skab var repræsenteret ved universitetet i Kristiania. Og
han fortsatte i forbindelse hermed: «Kan De ikke love mig at
arbeide for, at Georg Brandes blir professor hjemme? Lad saa
være, at Georg Brandes er upaalidelig i enkelthederne og
kanske for mange usympatisk som person, han tvinger folk
til at tænke, tvinger tidens aandelige bevægelser ind paa os, —
og hvor mange af vore professorer er det vel, som gjør det?»
Da intet løfte blev givet, tilføiede han med et smil: «Aa,
for Ediths og hendes vakre øines skyld, om ikke for andet.»
Edith er Georg Brandes’ dengang meget unge datter, som
Ibsen lod til at have en faderlig godhed for.
Saa fulgte en bitterhed mod videnskabsselskabet, hvor
Gustav Storm ved valg paa indstillingskomite til Benneches
legat havde sagt, at Ibsen ikke kunde vælges: «Han stillede
mig i en egen, sekunda klasse, netop i disse sager, hvorom
jeg dog skulde have ret til at have en mening. Siden sætter
jeg ikke min fod der.»
Blandt de mange taler af forskjellig værdi, som holdtes
for Ibsen i Kjøbenhavn, kan det nok uden frygt for mod
sigelse hævdes, at professor Høffdings og Valdemar Vedels
ved festen i studentersamfundet var de bedste. Vedel hævede
sig til høi pathos og brugte herunder tiltaleformen «mesler,
du som osv.». Paa hjemveien fra festen ytrede Ibsen: «Det
er en dygtig mand, men jeg erindrer ikke, at jeg nogensinde
har drukket dus med ham » V
Det var ikke let for Ibsen at reise alene, og alt besvær
med at bytte tog etc. var ham en stor plage. Et telegram
hjemmefra, hvis triste indhold aabnede Ibsens hjerte og gav
ham anledning til at udfolde en rørende deltagelse ligeoverfor
personlige sorger, hindrede mig i at følge indbydelsen til at
blive med Ibsen til Stockholm, hvor han hyldedes ved en
række straalende fester. Men en tilstedeværende svensk for
fatter har fortalt følgende: Ibsen sad omringet af en be
undrende skare kvindelige talenter i svensk aandsliv, som
længe ventede paa, at mesteren skulde deltage i deres drøf
telse af høie spørgsmaal. Sluttelig oplod han sin røst og
talte: «Kan nogen af damerne sige mig, om man er nødt
til at bytte tog i Laxå?» Det var et spørgsmaal, som ingen
af damerne var forberedt paa at besvare. Nils Vogt.
334
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
