Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nærup: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck,
rigdom af iagttagelser; vidtspændende causerier, overflom
mende af ypperlige indfald og bemerkninger . . og saa ind
imellem geniale romankapitler, hvori man skimter alskens
besynderlige spillevende ansigter, som lyser op og forsvinder
lig flakkende flammer fra en ild langt borte.
Denne digter er i sine emners vold. Han vælger ikke
et motiv, han blir besat af det, styrter sig ind i det, fylder
sin sjæl med ord, billeder, skikkelser, og skriver, saa længe
inspirationen varer. Et menneskeliv, set gjennem Kincks
temperament, udfolder sig i en række psykiske katastrofer.
Karakterudviklingen foregaar som et aldrig slansende sjæle
ligt uveir, der med eksplosiv kraft gjennemryster og kuld
kaster personligheden lig stødene fra et galvanisk batteri.
Urinstinkterne, de ucivilisable drifter og lidenskaber, har
frit spil med Kincks mennesker. Ingen moderne forfatter
forstaar som han at male den bredt strømmende glæde over
tilværelsen; den animalske, vilde, ukuelige livslyst, det lykke
lige, moralfrie rovdyr, som pludselig kan vaagne inde i kultur
mennesket . .
Og her møder vi atter troldet, som dukkede frem paa
hver side af «Flaggermusvinger». Og troldets følgesvend er
angsten, livsgruen, som altid er efter dem, i hvem de ele
mentære livsytringer udfolder sig med instinktets übevidsthed.
I «Sus» og «Hugorraen» 1 er det Herman Ek, hvis liv
vi følger gjennem ungdoms- og manddomsaarene. Han
vokser op som en strid, brutal knegt, fuld af had til hjem
met, men mest til moderen, hvis raa, hovmodige sind han
merker altfor rneget af hos sig seiv. Han blir student,
kommer til Kristiania, sidder olm, uklar, slagsmaalslysten
og lytter til ottiaarenes evige diskussioner om moral og sede
lighed og europæiske aandsstrømn inger. Stort forstaar han
ikke, for som han seiv siger, han kan ikke tænke, bare føle.
Men nu og da eksploderer han med et dunkelt udbrud eller
bare et uartikuleret brøl. Paa samme vis prøver han sit
vildmands-gemyt paa kvinder. Først er det en liden bleg,
1 I samme aar som «Hugormen» kom Kincks eneste drama «Mellem
togene» det uklareste, vanskeligst tilgjængelige af hans arbeider. Kincks
evne i retning af kraftig injurierende karakteristik har her udfoldet sig
i portrættet af kvindesagskvinden Borghild Ekre. Etpar komiske typer
er morsomt tegnet, saaledes den brede, klaffehuksede odelsbondefigur
Bolstad paa Øia og den vittige ræsonnør grosserer Meyer.
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
