Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: De schweiziske vandfald og deres udnyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
heder utvilsomt, at arbeiderne paa grund heraf belästes med
ingenlunde übetydelige summer pr. HK.
En sammenstilling af de samlede anlægsudgifter ved for
skjellige elektricitetsverker kan ikke være afgjørende i hen
seende til udfindelsen af de kunstig forøgede udgifter ved
privat anlagte verker, fordi andre forhold kan have indflydelse
paa omkostningernes størrelse naturlige vanskeligheder
ved bygningen, udstrækningen af ledningsnettet etc. Men
man kan dog gjøre sig en taalelig ide om kostbarheden af
privatanlæg gjennem en saadan sammenstilling. Medens
saaledes det kommunale elektricitetsverk i Linthal kun har
kostet 414 fr. pr. HK., har de private verker i Kanderwerk
kostet 840 fr., Hagneckwerk 830 fr., Ragaz 1 050 fr. og Mont
bovon 1090 fr. Uden at gaa saa vidt som at sige, at hele
denne forskjel skyldes kunstig forhøielse, kan man ganske
rolig paastaa, at en stor del, maaske den største, og i enkelte
tilfælde det hele af denne forskjel i anlægsomkostningerne
har sin oprindelse i, at lovgivningen tillader private spe
kulanter paa forhaand at skjære brede striber af arbeidernes
ryg. Men den gjør mer end det; thi ved saaledes at forhøie
prisen hindrer og hemmer den arbeidet i at benytte sig af
elektriciteten, umuliggjør den dens almindelige indførelse i
hjem som i verksted og fabrik, holder den udviklingen til
bage og bringer den produktionen til at staa i stampe.
Men vi har endnu ikke naaet den største fare ved at
overlade vandfaldenes udnyttelse til privat initiativ. Er end
de foran omtalte udgifter unødvendige, bar de end kunstig
forhøiet den pris, som produktionen maa betale for ret til at
benytte elektriciteten, saa er det i hvert fald udgifter, der er
udgaaede af aktieselskabets kasse, og skal dette forrente sig,
maa en tilsvarende indtægt indgaa i kassen, og arbeidet følgelig
belästes med forhøiede priser. Ganske anderledes stiller det
sig med den forhøielse i prisen, der er en følge af, at elek
tricitetsverket indtager en monopolstilling ligeoverfor kon
sumenterne og følgelig kan forlange saa meget, som det
overhovedet er muligt at presse ud af dem. Selvfølgelig kan
den pris, elektricitetsverkerne kan forlange, ikke overstige
prisen for Jdamp eller gas, men allerede dette er saa vist
ogsaa galt nok. Produktionen, ja folket seiv bliver derved
afskaaret fra alle de umaadelige fordele, som elektriciteten
kunde have bragt dem, og udviklingen bliver skruet tilbage
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
