Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilh. Andersen.
loger, har han ikke blot Oehlenschläger bag sig, men Chr.
Winther og sin egen samtids ridderlige romantik fra Recke
til Drachmann.
Men derfor er han rigtignok ikke kommet ud af elver
landet. Gangen i «Hervert Sperring», som han selv, da
den blev færdig (i 1868), har gjengivet den i et brev til en ven,
er følgende: En digterisk begavet ung mand, som er blevet
indført i poesien af sin moder, føler sig utilfreds i livet og
flyr til drømmene; falder fra drømmene til sanseligheden,
reddes af en ung kvinde, «skjøn som Psyke», som bliver
hans, men som han atter opgiver, da han ikke har livsind
hold nok til at give hendes følelser næring. Hun bliver en
andens; han styrter sig ud i nydelser, «bringes vanvids
grænsen nær». En sommernat, alle hans gamle minder
og drømme stiger i forbund med hans sygdom op af graven
og tager ham med sig. Han dør. Mottoet til den lille
digtkreds lyder: «Der hjælper ei drømme saa lidt som digt,
er fondet end aldrig saa stort og rigt.» Det er begyndelses
linjerne af det digt, som forfatteren selv i en kritisk efterskrift
har betegnet som «det vigtigste digt i hele samlingen» og
dateret: «Kort efter filosoficum».
Saavidt drømmeren en ung digter, der ud paa natten
skriver tagkammervers om livet og kjærligheden. Forskeren
er paa samme tid en student, der om dagen fisker efter alger
i stadsgraven. Samarbeidet mellem dem er ikke begyndt
endnu.
Paa den tid, da Jacobsen skrev vers som hans moders
slegt før ham, vidste han endnu ikke, at han kunde skrive
prosa. Det er egentlig komisk, skriver han i det morsomme,
snart opgivne forsøg til en dagbog ved juletid 1867: Jeg ved
ikke, hvordan min prosa ser ud. Fire aar efter havde han
lært det. Det næste skridt i Havørs-Herverts historie er, at
han stryger ikke blot romancen og ridderromantiken, men
verset af sig og skriver prosa. Det gjorde han, da han i 1872 i
Vilh. Møllers maanedsskriftoffentliggjorde novellen «M ogens».
Enhver, der husker den lille fortælling, vil uden videre
kunne gjenkjende Herverts historie deri. Der er den for
skjel, at her er forskeren med, forsaavidt som den umiddel
bare betagelse af trær og blomster og sindsstemninger her
er blevet til en eftertænksom beskrivelse af trær og blomster
og sindsstemninger. Men novellens indhold kan ellers for-
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
