Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Lie.
bevidsthed som byen par préférence glædens og raftine
mentets by, hvor smag og komfort har tilhuse, og hvor der
er godt at være. Thi som saa mangen aldrende skjønhed
har Paris endnu charmen over sig, og den kan endnu blænde
og fortrylle i kraft af, hvad den var, og den rolle, den har
spillet. Men den, som ser nøiere til, vil snart opdage det
ene alderdomstegn efter det andet under sminken.
Naar jeg i det følgende søger at ramme nogle spiger
gjennem den farveskimrende forestilling, som de fleste har
om Frankrigs hoyedstad, saa er det ikke for at sammenligne
den med eller nedsætte den i forhold til andre hovedstæder.
Jeg vil kun sammenfatte mine indtryk efter aarrækkers op
hold dernede og derved mulig bidrage til, at en og anden
faar øinene op for, at vi i flere henseender ikke har det saa
ilde endda herhjemme.
Saa længe fransk aand gjør sig gjældende, og saa længe
fransk vin sprudler, vil Paris altid baade ydre og indre
talt bevare sin egen duft. Men vi lever i en demokratisk
tid, og det tunge tyske øl vinder mere og mere indpas
seiv i Frankrig.
Demokratiseringen af republikens første by gaar imidler
tid saa underligt det end kan lyde langsomt og seigt
for sig. Vistnok er der gjennemført en række sociale re
former, som har rødder i vore dage, og vistnok er mange
institutioner traadt i kraft, som er født af republikansk aand
og tankegang, men staden som stad som opholdssted for
den fremmede bærer dog endnu præg fra de gamle tider,
da den formuende, høie societet var altbeherskende.
Paris er overlevet af tiden. Den befinder sig endnu
under keiserdømmets tegn. Republiken har i byens ydre
fysiognomi ikke afsat andre spor end ordene frihed, lighed og
broderskab, som vel at merke ikke er indhugget, men malt
som om de var indhugget i alle offentlige bygningers facader.
Republikens præsident kjører gjennem gaderne med forspand
og forridder og omgivet af en skare kyradserer, der med sine
skinnende brystpansere og de hvide benklæder ikke giver
keisertiden noget efter i glans og pragt. Og den befolkning,
som ærbødig hilser denne landets første borger, gaar nu
med ordensbedækket bryst som faa befolkninger i verden.
Af hundrede parisere er halvparten dekoreret med et eller
andet baand og dette baand hører med til den daglige
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
