Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
dighed i de indre anliggender, og staten frasiger sig den
samlende indflydelse, som den nuværende statskirke faktisk
har. Det kan være vel nok med det økonomiske. Staten
kan overgive kirker og prestegaarde til menighederne og
prestelønnen kræver ikke mere end saadant som det dobbelte
af, hvad der nu samles frivillig i missionens tjeneste aarlig.
Men at de nuværende frikirkelige bevægelser med mere eller
mindre sekterisk præg vil faa en sterk fart i retning mod
forskjellige særmeninger, kan neppe være tvilsomt. At den
faste, stivnede lutherske ortodoksi, som nu har övertaget
kampen for kirkens løsrivelse fra staten, vil faa en kraftig
stilling for det første, er ikke tvilsomt. Om den vil kunne
holde denne, mellem endnu mere sterkttroende og friere,
moderne, kan man derimod neppe være sikker paa. En pro
testantisk kirkelære skulde man tro vanskeligere kunde holde
sig paa en ufeilbarlighedslære.
Pavestolen synes derimod under den nuværende pave
at ville trække konsekvenserne skarpere end tidligere. Skrifter
af gode katolske teologer, som hævder en relativ tolerance,
som antyder muligheden af, at man kan blive salig ogsaa
som reformeret f. eks., blir sat paa det sorte bret. Denne
forsonligere retning, som giver katolicismen styrke i de store
angelsaksiske lande, skal holdes nede andetsteds. Ikke at
tale om Spanien, hvor kirken fuldstændig negter gyldig
heden af lovens civile egteskab. Selv i Tyskland gaar
bevægelsen indenfor katolicismen i retning mod mere og
mere übetinget konservatisme. Der holdes «katolikdage»,
hvor det kræves, at paven faar igjen sin verdslige magt over
dele af det allierede Italien, og hvor enhver tilpasning til
protestantismen med en gjensidig anerkjendelse skarpt af
vises. Den blinde autoritetstro skal netop give styrken i det
rationalistiske Tyskland.
For pavemagten stiller kulturkampen i Frankrig sig i
virkeligheden som afgjørende for hele linjen. Lykkes det der
staten at skille ud kirken som noget staten uvedkommende,
at opløse den i menigheder, som altid har myndighed over
sine anliggender, maa regelmæssig indkaldes til generalfor
samlinger, meninghedsmøder, selv om de frivillig har over
draget ledelsen til de geistlige, vil andre lande lettere kunne
følge eksemplet.
Brister den katolske pavemagts forsøg paa at holde den
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
