Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Peter Jacobsen.
samme billede har han ogsaa brugt paa den første side i den
første afhandling, han skrev om Darwins lære. Der er det
naturen eller rettere naturvidenskaben, der er en saa
dan borg, og i denne borg er «en stor hal med herligt hvalv,
med mægtige dybder og store, vide udsigter». Det er den,
han nu vil føre ind i ved sin indledning i Darwins natur
opfattelse. Et saadant hvalv forskjelligt fra den gamle poesis
Tornerose-slot med mægtige dybder og store vidder er der
ogsaa i hans stil for den, der har øie derfor. Deri ligger
dens sundhed og dens simpelhed, og det er det, der skal
leve. «Det er paa det sunde i dig, du skal leve, det er det
sunde, der bliver det store» (Niels Lyhne).
Et saadant hvalv er der endelig i hans livsanskuelse,
der ombytter eventyrets og underets poesi med lovbestemt
hedens. Jacobsen siger, som man har lagt merke til,
bestandig hvalv og ikke hvælving ikke af særhed,
for at drille «Dagbladet», men fordi det korte ord med sin faste
fuldklang gjør et sterkere og mere sluttet indtryk og lige
som bærer sig seiv. «Hvælving» er menneskeverk, «hvalv»
er af naturen. 1 J. P. Jacobsens poesi er der for første
gang for fuldt alvor her i Norden udtalt en livsopfattelse,
der tager sin storhed, ikke af kirken eller slottet, men af natu
ren. Den livsanskuelse, der før ham var den sterkeste i
Norden, den grundtvigsk-kristelige, rummes endnu i kirken:
forat gudstjenesten kan begynde, og salmesangen give lyd
under dens hvælving, maa døren først være lukket imod
naturen. Med Jacobsen staar mennesket frit, uden menighed
og uden salmer, under en aaben himmel.
Jacobsen har seiv følt storheden i dette syn paa livet.
I slutningen af sin første afhandling om Darwins teori
afskriver han sin mesters ord: «Der er storhed i dette syn
paa livet.» Han har fattet lykken i tanken om den evige
udvikling, denne naturens protestantisme, og bruger derom
det Paulus-ord, at naturen ikke er som en mand, der har
naaet idealet, men som en mand, der vaagen og drøm
mende stræber mod idealet. For ret at forstaa den tit gjen
tagne sætning, der er den første sentens i «Niels Lyhne» og
udtrykker dens grundtanke, at «seiv de fagreste drømme lægger
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
