Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - V - Einar Maseng: Den maritime situation i Nordsjøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilh. Andersen.
Men man maa vel spørge: hvor er skammen og skaden
henne i al denne sundhed den som Monrad reiste fra til
Ny Seeland, men som var de andre vis nok, der blev paa
Sjælland. Er der virkelig ingen andre spor efter nederlaget
blevet staaende i litteraturen end «En rekrut fra 64» og
Herman Bangs barndomserindringer? Jeg ser ikke rettere,
end at Jacobsen, der paa sin vis har bidraget saa meget til
at gjør Danmark sundt, har været merket mere end nogen
anden af dets sygdom.
Jeg skal vel vogte mig for at gjøre ham, der ikke regnede
med symboler, til et symbol og i denne syge rnand uden videre
se et billede paa det syge land. Men jeg spørger: var det
muligt, at bøger som «Marie Grubbe» og «Niels Lyhne», der
bærer nederlagets merke skrevet i sig, kunde være blevet til
i hint seiersglade Danmark, som vi nu har saa ondt ved at
fatte, istedetfor i en tid, der havde erfaret det store triste,
at et folk er altid ene, og lært, som det heder i «Niels
Lyhne», «ot tænke med de overvundnes tanker»?
Og videre: ligesom der af den sygdom til døden, som
Jacobsen bar paa i alle de aar, da han gjorde sit bedste
arbeide, fremgik en kjærlighed til livet og en übrydelig vilje
til at skrive sig ind i dets udvikling, saaledes har netop
den sygdom, som det danske folk maatte gjennemgaa, vist sig
at være en sygdom til livet, dets svaghed blev dets styrke.
Den kamp, som Jacobsen førte i sit liv og i sine skrifter imod
det, der er til, for at være til paa sin egen maade, den har
han saa at sige ført i hele nationens navn, der har maattet
bevise sin levekraft igjennem sin eiendommelighed. Den,
der skal dø, føler sig fattig, men man kan lære meget ved
at føle sig fattig. Den syge har gjerne et kjærligt sind, ser
meget og lærer sig at elske meget, som den sunde ikke har
noget øie for. Der er mere kjærlighed, reel følelse for men
nesker og ting i Jacobsens hedenskab end i Grundtvigs
kristendom, der immer pukker paa sit eget. Der er meget,
som man i den sidste menneskealder har lært at holde af
i Danmark, og som man før ikke agtede. Var det gjennern
erfaringen af døden, at Jacobsen lærte sig den kjærlighed til
og den troskab imod livet, der er den store sundhed i
hans arbeide, saa er virkelig hans død kommet vort liv
til gode.
Det er et fattigt og glansløst navn, dette Jens Peter Jacob-
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
