Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den maritime situation i Nordsjøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den maritime situation i Nordsjøen.
Erfaringerne fra denne krig har for lange tider sikret det
engelske admiralitets ry som den uomstødelige autoritet i alt,
hvad der angaar sjøkrigsvæsen. Man fyldes af beundring for
denne institution, som ved afgjørende punkter er gaaet sin
egen vei, og hvis planers rigtighed slag i slag er blevet be
kræftet under lyn og torden.
Det ser ud som den forsøgsperiode, som skibsbygnings
kunsten har gjennemgaaet i det sidste halve aarhundrede,
skal være endt. En lignende forsøgsperiode gik i det 17de
aarh. foran den 3-dækkede fuldrigger, som siden i 2 aarhun
dreder blev staaende som det rette krigsskib. I de sidste
decennier har krigsskibene været opfyldt af alle slags opbyg
ninger og indretninger, af alle kalibre og pansertykkelser.
Nu er det engelske admiralitet blevet staaende ved «Dread
nought»-typen: 18 000 tons, 12 toms panser og et enhedsartil
leri af 12 toms kanoner.
Det er endnu ikke lykkedes Tyskland at bygge et skib,
der er paa høide med dem, som England har bygget siden
1896. Hvad tyskerne har faaet istand er forsøgsskibe. Man
tinder i de engelske skibslister de samme forsøg i 80-aarene
og i begyndelsen af 90-aarene. Mange tror, at en sterk
marine kun er et pengespørgsmaal. Intet er mere falskt.
Heller ikke skibsbygningskunsten kan springe ud af keise
rens hoved, fuldt færdig. Man maa erindre, at de fleste tyske
rigspostdampere, disse herlige fartøier, som er større end
noget panserskib, som gaar hurtigere end nogen krydser, og
som er saa elegant indrettede som noget slot, er byggede
paa engelske værfter. «Hamburg—Amerika-linjen» og «Nord
deutsche Lloyd» tæiler sine skibe i hundreder og kan snart
tælle dem i tusener; deres linjer omslynger de store fast
lande. Men det er englænderne, som har grundlagt dette
vælde.
Englands overlegenhed viser sig ved en sammenligning
af bygningsomkostningerne. Ved de engelske værfter kommer
et 18 000 tons slagskib paa 27 mill. kroner, ved de tyske
paa 33 mill. kroner. Frankrig bygger endnu dyrere, det gaar
op i 34 mill. kroner.
Det tyske marineministerium har uden betænkning er
kjendt sine feilgreb, at det i aarevis har brugt hundreder
af millioner til skibe, som kun er unyttige eller farlige at
471
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
