Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Udbævet her.
Chr. Collin.
treenger til et nyt indhold og en ny forklaring» . . . Ibsen
skriver videre, at han hader polltikerne. «De mennesker vil
kun special-revolutioner, revolutioner i det ydre, i det poli
tiske o. s. v. Men alt sligt er pilleri. Hvad det gjælder er
menneskeaandens revoltering, og der skal De [dr. Georg
Brandes] være en af dem, som gaar i spidsen. Men (tilføier
Ibsen skjelmsk) De maa først faa feberen fra halsen.»
Tankegangen eller standpunktet i dette brev til Brandes
stemmer ikke med standpunktet i det før nævnte brev til
Thoresen fra omtrent samme tid; saalidt som et senere brev
til Brandes af 17de febr. 1871 (det brev, hvori der tales om,
at «staten maa væk, og at al religion vil falde») stemmer med
et senere brev til Thoresen af 27de september 1872, hvori
Ibsen beklager sig over, at lederne af det norske høire, som
skulde og burde være kaldede til at vær ne om grund
laget for vort samfund» 1, er uforsvarlig feige og efter
givende ligeoverfor det norske venstre. Hvis endda den nye
konge (Oscar II) var en fast og frygtløs mand ! «Men om
han har disse egenskabér, tør være tvilsomtnok; saa meget
er imidlertid vist, at skal han kunne udrette noget godt, saa
blir det ikke ved hjælp af de nuværende kongelige raadgi
vere [det konservative ministerium Fredrik Stang]. Folk, der
lader Bjørnson og Jaabæk gaa paa fri fod, kvalificerer sig
seiv til at puttes i hullet.»
Det er, tror jeg, haabløst at forsøge paa at faa stand
punktet i brevene til Ibsens svoger, nuværende høiesterets
assessor Thoresen, til at stemme med brevene til Georg
Brändes. Förklaringen kan muligens søges, ialfald i nogen
grad, deri, at Ibsen var opdraget i den hegelske filosofi. Og
han kan muligens have opfattet denne filosofi paa en lig
nende maade som en anden stor samtidig, Ernest Renan,
der til sine tider formelig opdyrkede modsigende standpunk
ter i sin bevidsthed. Ifølge Hegels system var jo enhedens
spaltning i modsætninger et naturnødvendigt overgangs-Jed
til det tredje stadium, den nye og høiere enhed af modsæt
ningerne. Ibsen kan derfor, som Renan, have følt sin Janus
lignende dragning til to modsatte sider som en indre rigdom.
Vi ved jo af andre breve, at han, ligesom enkelte andre af
det nittende aarhundredes radikalere, t. eks. Heinrich Heine,
havde en viss forkjærlighed for absolutismen. Jeg antar*, at
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
