Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Henry George-bevægelsen, dens stilling nu og dens udsigter i fremtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
landets jord i værdi, jo flere mennesker der arbeider der og
nyder godt af de fordele, som regjering, amt og kommune
har stillet til borgernes raadighed.
Det er saaledes naturens lov at alle saadanne fordele
krystalliserer sig i forøgede grundværdier. Anlægger staten
en havn eller en jernbane, lader kommunen en gade bro
lægge eller oplyse, aabner under statens beskyttelse et andels
selskab eller en privat handlende en billig forretning, ja
planter en mand blot nogle smukke trær udenfor sit hus, —
straks stiger grundværdien ikke alene af hans, men ogsaa
af naboernes jord. Thi det er naturens lov, at intet menneske
kan arbeide og producere for sig seiv, uden at han samtidig
maa producere en værdi, der tilfalder samfundet. Ja seiv
ligkistesnedkeren kan ikke lave en kiste, uden at en del af
hans arbeides frugter bliver omsat i grundværdi.
Det er samfundet, der enten direkte (ved havne, jernbaner
o. s. v.) eller indirekte (ved at yde ordnede samfundstilstande)
skaber disse grundværdier paa netop den samme maade
som den, hvorpaa huseieren skaber forøget værdi af sine
kontorer. Men her hører analogien desværre op. Staten kan
ikke forhindre, at udbyttet af de fordele, som samfundet stiller
til alle borgernes raadighed, bliver opkrævet. Thi det udfolder
sig som sagt med automatisk nøiagtighed i grundværdierne,
og vil en landløs have adgang til produktionen, da maa han
betale for alle de fordele, som produktionen paa dette be
stemte sted nyder fra staten. Efterspørgselen efter jord vil
til enhver tid tvinge den, der vil have adgang til gunstig be
liggende jord, til at betale netop saa meget, som de fordele,
jorden yder ham, er værd i handel og vandel.
Staten kan ikke forhindre, at de ved dens virksomhed
skabte grundværdier opkræves, ikke mere end huseieren kan
forhindre, at hans kontorer stiger i værdi paa grund af eleva
toren og janitoren. Men hvad vilde man tænkeom den hus
vert, som ikke vilde indlade sig paa at forlange denne for
øgede værdi af sine leiere og istedet derfor paalagde enhver,
der kom i hans eiendom, en afgift for benyttelse af elevator
o. s. v.? Resultatet vilde selvfølgelig blive det, at ingen vilde
komme og gjøre forretning med hans leiere, uden at det var
strengt nødvendigt, og disse vilde derfor ikke have ret megen
fordel af den lavere leie. Det er imidlertid netop saaledes,
at staten handier, eller egentlig endnu værre.
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
