Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Det nationale samlingsmerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nørregaard.
Men det viste sig, da svenskerne fremsatte sine vilkaar,
at de ledere, folket havde faaet, ikke stod paa høide med
denne dets egen stemning. Og lidt efter lidt virkede ledernes
undfaldenhed demoraliserende paa folkets følelse og vilje.
Da de svenske vilkaar blev bekjendt, med deres krav paa
nedlæggelse af vore grænsefæstninger, vakte de blandt vort
folk en enstemmig förargelse, og der var vistnok meget faa
uanseet partiforskjel som tænkte sig muligheden af, at
vi skulde komme til at bøie os for dem.
At dette var stemningen, følte ogsaa regjeringen. Men
den seiv maa allerede straks have været paa det rene med,
al den, hvis det blev nødvendigt, heller vilde give efter for sven
skernes krav end resikere en væbnet konflikt med nabolandet.
Thi skjønt det er klart, at en almen afvisning af vilkaarene
i pressen og paa folkemøder vilde have styrket regjeringen
overfor Sverige i dens kamp mod de svenske krav, gjorde
den alt, hvad der stod i dens magt, for at hindre den faktisk
raadende stemning fra at komme til udtryk og gjøre sig
gjældende.
Det lykkedes regjeringen at bevæge pressen til ikke at
udtale sig om de svenske vilkaar, og den skyndte sig at faa
taget tilfølge det mindst usmagelige af disse, kravet paa folke
aftemning, idet det udtrykkelig fremhævedes, at beslutningen
om denne udelukkende var fremkaldt af norske politiske
hensyn og ikke var ment som nogen imødekommelse af de
svenske krav.
Og saaledes blev ogsaa afstemningen den 13de august
opfattet af det norske folk. Man ansaa den som en bekræf
telse og stadfæstelse af frigjørelsesverket den 7de juni, og
man mente, at regjeringen gjennem den netop søgte styrke
til at afvise de svenske vilkaar. Derfor blev den 13de august
med dens mægtige valfart til urnerne en høitidsdag for
vort folk.
Men det viste sig snart, at man havde taget feil af regje
ringens mening med folkeafstemningen. Det første skridt,
som blev taget af statsmagterne efter den 13de august, var
stortingsbeslutningen af 22de august, hvorved Sverige an
modedes om ogsaa fra sin side at medvirke til unionens
opløsning ved ophævelse af rigsakten, og hvorved vi tilbød
forhandling om de svenske vilkaar.
Dette var i virkeligheden intet mindre end en opgivelse
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
