Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Det nationale samlingsmerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nørregaard.
vi erkjendte, frivillig opgav vore forsvarsverker ved grænsen,
blot for at un dg a a en krig, hvorledes vil vi da være stil
lede ligeoverfor lignende krav i fremtiden? Hvilken sikker
hed har vi for, at ikke Sverige, som gjennem alle historiens
aar har havt erobringslyster ligeoverfor Norge, atter i frem
tiden kan komme til at kræve nye ofre og afstaaelser af os
under trusel med krig? Og hvis vi da igjen ræsonnerer,
som vi gjorde ifjor, at vi heller maa afstaa fra vor ret end tage
krigen, hvor vil der saa tilslut blive af vor selvstændighed
og vor værdighed som nation ?
Intet selvstændigt folk kan i virkeligheden overfor sine
efterkommere og landets fremtid forsvare at opgive noget af
sin ret eller sin suverænitet blot paa et magtbud, som led
sages af trusel med krig. Thi herved vil være givet et eksem
pel, der frister erobringslysten og svækker forsvarsevnen. Og
særlig gjælder dette, naar den ret, der kræves opgivet, er
selve retten til at opretholde sine forsvarsverker overfor den
truende fiende.
I sandhed, vi har ved Karlstad-forliget paa en sørgelig
følelig maade svækket evnen for vore efterkom mere til at
forsvare landet mod svenske angreb. Det værste er i denne
henseende ikke, at vi har opgivet de skanseverker, vi allerede
havde, men at vi har forpligtet os for alle tider til ikke at
opføre festningsverker paa de naturgivne forsvarspunkter
langs den svenske grænse og til ikke at forsterke fæstnings
verkerne ved Kongsvinger. Herved er hele vort land østen
for Glommen lagt übeskyttet mod svenske angreb. Og veiene
til Kristiania ligger aabne for svensk invasion. Thi at det
vilde være den største letsindighed at stole paa, at aftalen
om «den neutrale zone» kunde opretholdes, naar det først
virkelig var kommet til krig mellem folkene, maa enhver
være paa det rene med.
Skal vort folk kunne gjøre sig haab om at kunne opret
holde sin selvstændighed frem gjennem tiderne, maa vi
komme bort fra Karlstad-forligets aand og vende tilbage til
den følemaade, som var raadende iblandt os omkring den
7de juni. Et nyt Karlstad, med nye opgivelser af vore uaf
hændelige retsgoder vil vaere mere, end vort folk kan taale.
Hvad der i denne henseende skede ifjor, maa aldrig gjen
tage sig. Og vi maa med al vor evne, saa langt det lader
sig gjøre, søge at raade bod paa, hvad vi mistede i vor for-
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
