Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chamberlain: Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristus.
og skabte sig en ophøiet moral, slig som han vilde leve;
ikke blinde drifter, selv om de er noksaa indtvunget og
opdæmmet ved lovparagrafer, vil han Jængere adlyde, men
ene og alene sin egen sedelov. I Kristus vaagner men
nesket til bevidsthed om sit moralske kald, men derved
tillige til nødvendigheden af en i aartusender varig indre
krig. «Tilbage til naturen» mente de kristusfiendtlige,
humanitære deister i det attende aarhundrede. Aa nei,
emancipation fra naturen, uden hvilken vi vistnok ikke kan
noget, men som vi er bestemt paa at underkaste os. I kunst
og videnskab blir mennesket sig bevidst i modsætning til
naturen som intellektuelt væsen, i egteskab og ret som sam
fundsvæsen, og i Kristus som sedeligt væsen. Han op
tager en kamp; og da strækker ikke ydmyghed til; den, som
vil følge Kristus, trænger fremforalt mod, mod i den mest
lutrede form, det daglig fra nyt af glødede og hærdede mod,
som ikke alene hævder sig i sanseberusende slagtummel,
men i at taale og at bære, og i hver times ordløse, lydløse
kamp mod slaveinstinkterne i ens eget bryst. Eksemplet er
givet. Thi i Kristi liv finder vi det høieste eksempel paa
heltemod. Det moralske heltemod er her saa ophøiet, at vi
næsten gaar ganske forbi det ellers hos helte saa høit priste
fysiske mod; sikkerlig kan kun heltesjæle i ordets sande
betydning være kristne, være «herrer». Og siger Kristus:
«Jeg er sagtmodig», saa forstaar vi vel, at det er den seier
sikre helts sagtmodighed; og siger han, «jeg er ydmyg
af hjertet,» saa ved vi, at det ikke er slavens, men her
rens ydmyghed, som udaf sin krafts fylde bøier sig ned
mod de svage.
Da Jesus engang blev tiltalt, ikke simpelthen som mester
eller herre, men som «gode mester», saa tilbageviste han
denne benævnelse. «Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
god.» Det skulde bringe os til eftertanke og overbevise os
om, at den fremstilling af Kristus er en forfeilet, hvor den
himmelske ydmyghed og langmodighed trænges i forgrun
den af hans karakter ; de danner ikke dens grundlag, men
er som duftende blomster paa et sterkt træ.
Hvad begrundade Buddhas verdensmagt? Ikke hans
lære, men hans eksempel, hans heltemodige daad; dette var
kundgjørelsen af en rent overmenneskelig viljekraft, som
gjorde et uudsletteligt indtryk paa millioner indtil den dag
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
